SRO om Brexit i Engelsk A og Samfundsfag A

  • STX 2.g
  • SRO (Samfundsfag A, Engelsk A)
  • 10
  • 18
  • 4010
  • PDF

SRO om Brexit i Engelsk A og Samfundsfag A

Her kan du se et eksempel på en SRO i Engelsk og Samfundsfag om Brexit med den overordnede problemformulering: Hvorfor vil Storbritannien ud af EU?

Herunder besvares problemstillingerne:
1. Påpeg hvordan briternes forhold til EU har udviklet sig siden 1973. Anvend bl.a. Eurobarometer.

2. Sammenlign - med udgangspunkt i retoriske analyser - opfattelserne af hvorvidt Storbritannien skal være uafhængig af EU i følgende tekster:
a. David Cameron, 23. februar 2016.
b. Boris Johnson, 22. februar 2016.
c. Tony Blair, 23. juni 2005.

3. Undersøg hvilke sammenhænge der kan være mellem briternes baggrundsvariable og holdningen til EU. Anvend de kvalitative interviews og observationer I har foretaget på studieturen til London.

4. Diskutér hvorfor Storbritannien skal stemme om at få en særstatus i forholdet til EU 23. juni 2016. Anvend relevante artikler om aktuel britisk politik.

Indhold

Indholdsfortegnelse
Forside: 1
Abstract: 2
Indledning: 3
Problemformulering: 4
Problemstillinger: 4
1. Udviklingen i Briternes forhold til EU: 5
2. Sammenligning af britiske politikeres taler ved hjælp af retorisk analyse: 7
3. Sammenhænge mellem briternes baggrundsvariable og deres forhold til EU: 10
4. Diskuter hvorfor Storbritannien skal stemme: 11
Konklusion: 13
Litteraturliste: 15
Bilag: 17

Uddrag

Indledning:
Lige siden Storbritannien blev medlem af ECC, i dag EU, har briterne været splittet om, hvorvidt et medlemskab i et europæisk fællesskab var til gavn eller til skade for briterne. Den nuværende premierminister i Storbritannien, David Cameron, giver ved en folkeafstemning i sommeren 2016, briterne mulighed for at stemme om, hvorvidt Storbritannien i fremtiden skal være medlem af EU eller ej.
Denne opgave har som mål at behandle folkeafstemningen i Storbritannien med primær fokus på, hvorfor Storbritannien vil ud af EU. Først vil jeg redegøre for briternes forhold til EU ved hjælp af Eurobarometeret og relevante artikler. Herefter vil jeg ved hjælp af retorisk analyse sammenligne nogle af de britiske frontfigurers taler. Herefter vil jeg med udgangspunkt i kvalitative interviews fra studieturen i London kigge på eventuelle sammenhænge mellem briternes baggrundsvariable og deres holdning til EU. Afslutningsvis vil jeg ved hjælp af relevante artikler om britisk politik diskutere, hvorfor Storbritannien skal til folkeafstemning.

1. Udviklingen i Briternes forhold til EU:

Hvis vi kigger på overstående graf , fremgår det tydligt, at briternes forhold til EU ikke altid har været det samme. Grafen bevidner også om en langsomt voksende EU-skepsis og et dalende antal af EU-positive i Storbritannien over de seneste 20 år, men hvorfor har briternes forhold til EU udviklet sig i denne retning?
Storbritannien blev i 1973 medlem af ECC med daværende siddende regering Conservative ledet af Edward Heath. Et år efter vandt Labour med Harold Wilson som premierminister, partiet var blandt andet gået til valg med valgløfter, hvor de lovede, at hvis Labour vandt valget, ville briterne få chancen for at stemme om enten at blive eller forlade ECC ved en folkeafstemning. Labour regeringen holdt deres valgløfte om en folkeafstemning og den 5. juni 1975 vandt siden for at forblive i ECC valget med hele 67% af stemmerne. Både The Guardian og The Telegraph påpeger, at mediernes propaganda har spillet en enorm rolle for valgresultatet. Ifølge The Guardian havde de medier, der støttede ”stay” kampagnen næsten 15 millioner læsere, i kontrast til ”leave” kampagnens kun 150.000 læsere. Propaganda og skræmme historier som f.eks. the... Køb adgang for at læse mere

SRO om Brexit i Engelsk A og Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.