SRO om puffersystemer og blodets kemi i Kemi A og Biologi B

Uddrag

Indledning
En af de ting som spiller en stor rolle i menneskets krop er puffersystemer. De er bl.a. med til at fastholde blodets pH-værdi, og på den måde bidrage til at binde og transportere ilt og kuldioxid rundt i kroppen.

I denne opgave vil jeg gøre rede for begrebet puffersystemer ved inddragelse af syre-base ligevægt og styrkeeksponenter. Jeg vil kort forklare lidt omkring pufferkapaciteten. Jeg vil også redegøre for blodets sammensætning, hvor jeg bl.a. vil komme ind på hæmoglobin og dets evne til at binde og transportere ilt og kuldioxid rundt i kroppen. Til sidst vil jeg analysere og diskutere kroppens egen syre-base reguleringsmekanisme, idet jeg inddrager relevante dele af eksperimentet ”puffersystemer”. I analysen og diskussionen vil jeg bl.a. komme lidt ind på, hvordan kroppens reguleringsmekanisme reagerer under motion.

Puffersystemer
En pufferopløsning er en vandig opløsning, som består af en blanding af en svag syre og dens korresponderende basepar eller omvendt. Hvis der bliver tilsat noget stærkt syre eller base, så er puffersystemet med til at forhindre en større ændring af pH-værdien i opløsningen. Pufferopløsninger bliver brugt til at vedligeholde en konstant pH-værdi, eftersom mange livsformer trives i et forholdsvis lille pH-område, så benytter de sig af pufferopløsninger for at kunne opretholde en konstant pH-værdi.1 Blandt andet bliver bicarbonat puffersystemet anvendt til at vedligeholde pH-værdien i blodet.2

For at kunne forstå princippet af en pufferopløsning, så kan man kigge på et eksempel med rent vand. Hvis der bliver tilsat 20 mL 0,1 M NaOH til 100 mL vand, så vil pH-værdien stige fra 7 til over ...

---

Kroppens egen syre/base reguleringsmaskine
I dag er der rigtig mange mennesker som er interesseret i at forbedre deres helbedre ved hjælp af motion. Men man skal også have en bestemt viden indenfor emnet, så man er sikker på ikke, at dyrke for meget eller for lidt motion. Motion har bl.a. mange langsigtede og kortsigtede virkninger på kroppen, som kroppen skal kunne være i stand til at håndtere før, at udøvelsen kan være gavnlig. Når vi dyrker motion, så stiger blodtilførslen til musklerne og hjertet. Det vil sige, at kroppens stofskifte bliver mere aktivt ved at producere mere CO2 og H+ i musklerne end hvad det i forvejen gør. Ens indåndinger bliver dybere og hurtigere, så man kan levere den ilt, som der kræves for at øge cellens stofskifte.
Når man så har dyrket tilstrækkeligt nok motion, og kroppens øgede stofskifte begynder at overstige forbruget af ilt, så begynder der nogle biokemiske processer i kroppen som ikke behøver ilt. Over længere tid vil mængden af muskelmasse blive øget, og fedt vil blive brændt som energi for, at opretholde det øgede stofskifte. Under fysisk træning opbruger musklerne ilt, som de omdanner til kemisk energi i glukose til mekanisk energi. Ilten kommer fra hæmoglobin i de røde blodlegemer. Under nedbrydningen af glukose bliver der dannet CO2 og H+, og det bliver fjernet igen via blodet. Transporten og anvendelsen af dioxygen, samt fjernelse og produktion af CO2 og H+ er med til at forårsage kemiske ændringer i blodet. Disse kemiske ændringer får pH-værdien i ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind