SRO om bananfluer og genetik i Biologi A og Matematik A

  • STX 2.g
  • SRO (Biologi A, Matematik A)
  • 10
  • 21
  • 4445
  • PDF

SRO om bananfluer og genetik i Biologi A og Matematik A

Opgaven, som er en SRO, indeholder en undersøgelse af nedarvningsmønstre hos bananfluer. Følgende opgaveformulering af besvaret ved hjælp af Matematik A og Biologi A:

• Du skal give en forklaring på sammenhængen mellem den meiotiske celledeling og de Mendelske love.

• Dernæst skal du redegøre for, hvad begreberne dominante og recessive gener dækker over, og begreberne skal relateres til proteinsyntesen.

• Endelig skal du analysere følgende 2 forsøgsrækker. Herunder skal du opstille begrundede hypoteser eller modeller, med relevante krydsningsskemaer for både F1- og F2-generationerne, der forklarer de observerede arvegange.

• Ud fra Mendels love skal du beregne forventede værdier. Du skal formulere en nulhypotese og teste de eksperimentelle observationer mod de forventede værdier med en chi2-test

Du skal herunder gøre en del ud af at forklare trinene i hypotesetesten.
Husk at gøre dig klart (hver gang) om du har en uafhængighedstest eller en ”Goodness of Fit” test.

Lærers kommentar

Findes nederst i opgaven, da dette er den rettede opgave.

Indhold

Abstract Side 3

Indledning Side 4

Opgaveformulering og underspøgsmål Side 4

Besvarelse af underspørgsmål
1 Du skal give en forklaring på sammenhængen mellem den meiotiske
celledeling og de Mendelske love Side 4-7

2 Dernæst skal du redegøre for, hvad begreberne dominante og recessive
gener dækker over, og begreberne skal relateres til proteinsyntesen Side 7-8

3 Analyse af de to følgende forsøgsrækker og opstillede modeller/
krydsningsskemaer for både F1- og F2-generationerne, der forklarer de
observerede arvegange. Inkluderet 2-test, men forklaring på trinene i
hypotesetesten Side 8-14

Delkonklusioner Side 14-15

Konklusion Side 15-16

Litteraturliste Side 16

Uddrag

Indledning
Mendels arvelove blev første gang præsenteret i 1865 hvor han forklare hvordan individer dannet med kønnet formering er en halvdel af moden og en halvdel faderen. Trods disse love blev fremsagt i 1865 gik der ydermere 35 år før de blev godkendt, efter de var blevet genopdaget. Denne opgave beskæftiger sig med Mendels arvelove i forhold til bananfluers nedarvningsmønstre, hvordan afkom i F1-generationen ser ud i forhold til deres p-generation, og hvordan F2-generationen med krydsning af 2 fra F1-generationen kan være ens og hvidt forskellige trods de er fra samme forældre.
Jeg benytter mig af fagene biologi og matematik, som har meget de samme metoder, jeg opstiller modeller af krydsningsskemaer og laver beregninger til bedre forståelse af bananfluer.

Sammenhængen mellem den meiotiske celledeling og de Mendelske love.

De fundamentale biologiske arvelove blev afbildet af Gregor Mendel i 1865, men først accepteret efter genopdagelsen af hans grundidéer i 1900. Man kunne drage en parallel mellem kromosomernes udspaltning i meiosen, altså fordelingen af forskellige datterceller, og udspaltningen af gener som beskrives af Mendel, ledte kort efter til kromosomteorien som vi også følger i dag. Ifølge denne teori er generne placeret på kromosomerne. Teorien giver en materiel baggrund for generne. Teoriens bekræftelse har op gennem 1900-t. ledt til en dybere forståelse af de biologiske arvelove og til en forståelse af genernes struktur og funktion.
Den 1. mendelske arvelov siger, at et individ opstået ved kønnet formering har to arveanlæg for samme egenskab fx øjenfarve, én fra moderen og én fra faderen, som ikke behøver at kode for den samme øjenfarve. De to gener er faste gener, der normalt hverken tabes eller genopstår. Det ene gen kan dominere over det andet, dette vil sige, at der er dominante og recessive gener, fx dominerer brune øjne over blå øjne.
De to gener fordeles til kønscellerne i et forhold der hedder 1:1, dette betyder at halvdelen af kønscellerne indeholder det ene gen og den anden halvdel indeholder det andet gen. Dette er Mendels 1. lov.
Den 2. Mendelske arvelov, loven om den frie rekombination, siger at der er lige stor chance for, at en kønscelle vil indeholde AB, Ab, aB og ab. Dette betyder at loven siger, at et individ med generne Aa og Bb vil danne køncellerne AB, Ab, aB og ab i et tal forhold der hedder 1:1:1:1.
Den anden Mendelske arvelov har dog et lille problem hos mennesker da de er begrænset af 46 kromosomer. Dette må betyde, at der er mange gener placeret i hvert kromosom og da det er kromosomerne, der fordeles i dattercellerne i meiosen, medfører dette, at nogle genpar ikke følger Mendels anden arvelov. De gener der sidder på samme kromosom kaldes at være koblede. Det vil sige, at hvis generne A og B sidder på samme kromosom og generne a og b sidder på det homologe kromosom, dannes der kun slags kønsceller, AB og ab.
Redegørelse for begreberne dominant og recessiv i forhold til protein syntesen
Proteinsyntesen er den syntese der omsætter det vi spiser til noget vi kan benytte os af i vores krop, der er seks trin i denne syntese.
De to strenge i DNA'et åbnes som en salgs lynlås af et enzym. Dette betyder at baseparrene skilles fra hinanden ( G og C sider alltid sammen) ( A og T sidder altid sammen). Der laves nu en kopi af et stykke af den ene DNA-streng. Det er kun det stykke der udgør genet der bliver kopieret. Denne kopi kaldes for mRNA. Reglen for baserne gælder stadig, dog er T byttet ud med U. mRNA flyder nu ud af cellekernen og ud i cellen cytoplasma, hvor den her binder sig til et protein. Ribosomet er en slags protein fabrik. Ribosomet aflæser mRNA og sætter aminosyrer sammen i en lang kæde. En anden salgs RNA kaldes for tRNA og den transporterer amonisyrerne hen til ribosomet. tRNA besidder en ”plads” der består af tre baser der passer sammen med en triplet ( tre baset mRNA kæde). Nu kan de forskellige amonisyre sættes sammen til et protein... Køb adgang for at læse mere

SRO om bananfluer og genetik i Biologi A og Matematik A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.