SRO: Lobbyisme og klimalovgivningen i USA

Studieretningsopgave (SRO) i fagene Engelsk A og Samfundsfag B om lobbyisme og klimalovgivningen i USA.

Opgaven omhandler hvordan lobbyisme kan være med til at ændre lovgivningen og befolkningens holdning. Dette vil bl.a. gøres ud fra en diskursanalyse af to artikler "No need to panic about global warming" og "Global Warming – boon for mankind?", som er henholdsvis skeptisk og bekymret omkring global opvarmning.

Problemformulering
Med udgangspunkt i en redegørelse for udvalgte teorier om politik og styreformer, ønskes en analyse og fortolkning af udvalgte tekster/andet materiale med særlig fokus på forskellige amerikaneres holdning til klimaforandringerne og hvordan dette italesættes.

Der ønskes en vurdering og diskussion af den fremtidige udvikling af amerikanernes holdning til klimaforandringerne. Inddrag her både sociologiske og politiske faktorer og en sammenligning med danske forhold.

Lærers kommentar

Der manglede en perspektivering til DK, ellers kun småfejl.

Studienets kommentar

En fin opgave om et relevant spørgsmål. Der er en fin påvisning af, at lobbyisme faktisk har en effekt på vælgernes holdning og det fungerer fint med sammenligningen til Danmark. Diskussionen af lobbyisme og demokrati er ikke særligt relevant for problemstillingen. Her kunne man i stedet have brugt pladsen på at sammenligne Danmark og USA mere.

Indhold

Indledning s.3
1. Redegørende
1.1 Lobbyisme s.3-5
1.2 Politiske teorier – hvorfor handler politikerne som de gør? s.5-6
1.3 Klimadebatten s.6-7
1.4 Klimapolitikken – i verden s.7
1.5 Klimapolitikken – i USA s.8
2. Analyserende
2.1 No need to panic about global warming s.8-9
2.2 Global Warming – boon for mankind? s.10-11
3. Diskuterende
3.1 Lobbyisme og demokratiet s.11-12
3.2 Sammenligning med danske forhold – lobbyisme s.12
3.3 Sammenligning med danske forhold – klimadebatten s.12-13
4. Konklusion s.13
Kildeliste s.14
Bilag s.14

Uddrag

Indledning

Klimaundersøgelser startede først for alvor i 1970'erne, hvor videnskabsfolk endnu var i tvivl om, hvilke konsekvenser vores samfunds udledning af diverse gasser og stoffer, ville have på klimaet. I 1990'erne var de fleste dog blevet sikre på, at udledningen ville medføre en opvarmning af vores atmosfære, det man kalder ”den globale opvarmning”. Det er dog først i de seneste 10 år, at klimadebatten for alvor har taget fart. Mange er blevet mere bevidste om hvordan den måde vi lever på påvirker klimaet, både på grund af den store medieopmærksomhed, men også på grund af at vi allerede nu, er begyndt at se konsekvenserne, i form af flere oversvømmelser, orkaner mm. Men på trods af at mange, både borgere og politikere, er blevet opmærksomme på problemerne, sker der ikke de store ændringer. Dette kan man se ud fra de forskellige COP-møder, hvor målsætningerne ofte er meget vagt formulerede, og landene har svært ved at blive enige. Et af de lande, som er imod en stram klimapolitik- og målsætning, er USA.
I denne opgave vil jeg derfor undersøge lobbyismen i USA og hvordan denne påvirker klimadebatten. Det vil jeg gøre ved at kigge på forskellige politiske og sociologiske teorier og ud fra dem prøve at finde en konklusion. Derudover vil jeg kigge på, hvordan klimadebatten i USA bliver italesat, og hvordan dette kan påvirke amerikanernes holdning til klimapolitikken. Dette vil jeg gøre ved at lave en analyse, med fokus på diskurs og lobbyisme, af artiklerne ”No need to panic about global warming” og “Global Warming Boon for Mankind?”.
Ud fra min redegørelse af forskellige politiske teorier vil jeg diskutere hvordan amerikanernes holdning til klimadebatten bliver påvirket af lobbyisme og om dette er politisk korrekt, set ud fra et demokratisk synspunkt. Til slut vil jeg vurdere amerikanernes holdning i klimadebatten anno 2013 og sammenligne med den danske.

1. Redegørelse

1.1 Lobbyisme
Lobbyisme handler primært om penge og politik. Hvordan interesseorganisationer og firmaer betaler politikere, for til gengæld at have noget at skulle have sagt, når der skal forhandles lovforslag mm. Ud fra et neutralt synspunkt er det, når nogle, enten et firma, en privatperson eller en helt tredje, forsøger at påvirke den politiske beslutningsproces. Det kan gøres ved at sætte en bestemt diskurs, ved at udeblive fra en ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind