SRO om krigen i Afghanistan og Danmarks deltagelse

  • STX 2.g
  • SRO (Samfundsfag A, Psykologi C)
  • 10
  • 12
  • 3542
  • PDF

SRO om krigen i Afghanistan og Danmarks deltagelse

Her finder du en SRO i Psykologi C og Samfundsfag A om krigen i Afghanistan.

Opgaven beskriver krigen i Afghanistan ift. type, årsager og begrundelse for Danmarks deltagelse.

Yderligere undersøger opgaven vha. sociologiske teorier, hvorfor danske unge tager til Afghanistan frivilligt, hvortil teorier om risikofyldte aktiviteter og ekstremsport inddrages.

Opgaveformulering:
1. Redegør kort for krigen i Afghanistan med hensyn til, hvilken type krig det er, og hvilke årsager og begrundelser der kan forklare Danmarks deltagelse i krigen.

2. Undersøg ved hjælp af sociologiske teorier og begreber, hvilke grunde der kan være til, at danske unge melder sig til deltagelse i krigsmissioner som den i Afghanistan.

3. Uddyb denne undersøgelse ved at give mulige psykologiske forklaringer på, hvad der får danske unge til at opsøge risikofyldte aktiviteter som eksempelvis deltagelse i krigsmissioner. I denne del af opgaven skal du inddrage og analysere en selvvalgt case.

4. Diskuter i hvilken udstrækning frivillig indsats i krigszoner som Afghanistan kan siges at have samme psykologiske og sociologiske baggrund som andre risikofyldte aktiviteter, f.eks. ekstremsport.

Lærers kommentar

Flot indledning
Du opsummerer godt i din konklusion.
Detalje: DK var jo ikke militært en del af anden verdenskrig.

I din konklusion skriver du, at bekæmpelsen af terrorisme fra 2002-2006 var baggrunden for den danske deltagelse i krigen i A. Du bør også nævne, hvilke årsager danskernes tilstedeværelse i A. havde efter 2006.

Indhold

Indledning 3
1. Krigen i Afghanistan 3
2. Sociologiske teorier 4
2.1 Individet og fællesskabet 5
3. Psykologiske forklaringer 6
3.1 Maslows behovspyramide 6
3.2 Sensation seeking 7
3.3 Man skal jo prøve det hele 7
4. Ekstremsport 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Bilag: 11
Kammerater i krig 11

Uddrag

Indledning
Krigen i Afghanistan er ikke en krig, som er blevet påtvunget Danmark på samme måde, som Tysklands invasion i 1940 gjorde os til en del af 2.verdenskrig. Den danske regering valgte at sende soldater til Afghanistan. Det var et politisk valg, som gjorde brug af Forsvarets soldater. Da Anders Fogh Rasmussen forberedte sig på sit nye job som NATOs generalsekretær, fortalte han 27.april 2009 Berlingske Tidende: "De enkelte soldater har selv valgt at tage ud og er selvfølgelig godt klar over den fare, der er behæftet ved det (…) I den forstand påtager den enkelte soldat sig selvfølgelig også et ansvar" . At påtage sig byrden som soldat i Afghanistan var altså ifølge statsministeren et personligt valgt. Hvis soldaterne udmærket er opmærksom på den sammenhængende fare, hvorfor vælger disse så frivilligt at drage i krig, i stedet for at sidde trygt foran tv'et hjemme i Danmark? Jeg vil i denne opgave undersøge, hvorfor danske unge tager til Afghanistan. For at gøre dette vil jeg benytte mig af sociologiske teorier til at undersøge, hvilke grunde der kan være til, at danske unge melder sig til deltagelse i krigsmissioner som den i Afghanistan. Endvidere vil jeg gennem psykologiske forklaringer åbne op for muligheder på, hvad der får danske unge til at opsøge risikofyldte aktiviteter som eksempelvis deltagelse i krigsmissioner. Herunder inddrages og analyseres en case, som jeg selv har fundet. Slutteligt vil jeg diskutere i hvilken udstrækning frivillig indsats i krigszoner som Afghanistan kan siges at have samme psykologiske og sociologiske baggrund som andre risikofyldte aktiviteter, f.eks. ekstremsport.

1. Krigen i Afghanistan
Afghanistan-krigen blev udløst af angrebet på USA d.11.september 2001. I et langt historisk perspektiv betragtes krigen som en helt ny type krig, idet den afviger fundamentalt fra hidtidige krige . For selvom der gennem tiden er sket en udvikling i krigenes formål, hvorved de traditionelle kriges nationale mål er blevet erstattet af de nye kriges internationale mål, har krigen i Afghanistan yderligere ændret karakter. Den grænse, der styrer forholdet mellem de nationale og internationale mål, er nemlig overskredet . I den anledning skal Afghanistan-krigen måske ses som en blanding af de gamle og nye krige? For hvad er formålet med Afghanistan-krigen helt præcist? Opsøger man Udenrigsministeriets Afghanistanportal lyder forklaringen følgende: Den danske indsats i Afghanistan skal forhindre at landet igen bliver et fristed for terrorister. Samtidig skal den bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage vare på sin egen sikkerhed, fortsætte en demokratisk udvikling og fremme respekten for menneskerettigheder . Således har begrundelsen for selve krigen dog ikke altid lydt. I starten var formålet, at vælte Taleban-styret for at forhindre nye terrorangreb med udgangspunkt i det afghanske territorium. I de første år efter Taleban-styrets nedkæmpelse blev der hurtigt lagt vægt på etableringen af en demokratisk velfungerende stat i Afghanistan, hvorefter det ifølge USA og NATO handlede om stabilisering og genopbygning af landet .
Den daværende danske regerings centrale... Køb adgang for at læse mere

SRO om krigen i Afghanistan og Danmarks deltagelse

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.