SRO om gær og vækst | Matematik A og Biologi B

  • STX 2.g
  • SRO (Biologi B, Matematik A)
  • 12
  • 26
  • 5340
  • PDF

SRO om gær og vækst | Matematik A og Biologi B

Her finder du en studieretningsopgave (SRO) i Matematik A og Biologi B, som kommer ind på gærcellers opbygning, energistofskifte og hvilken betydning temperaturen har for gærcellers aktivitet.

Derudover kommer den ind på forskellige typer af matematisk vækst, heriblandt eksponentiel og logistisk vækst. Disse vækstmodeller kommer med eksempler til og det diskuteres forskelle og ligheder mellem dem.

Derefter beskrives et forsøg omhandlende gærcellers vækst og opstille en matematisk model for væksten. Med denne model undersøges hvornår væksthastigheden er størst.

Studieretningsopgaven sluttes af med at diskutere gærcellers anvendelse i øl-industrien.

Indhold

Indledning 4
Gær 5
Opbygning 5
Formering 5
Energistofskifte 6
Temperatur Og Aktivitet 8
Differentialregning 9
Vækst 9
Eksponentiel Vækst 11
Eksempel 11
Logistisk Vækst 12
Proportionalitet 12
Differentialligningen 12
Eksempel 13
Sammenligning 14
Vækstforsøg Med Gær 14
Resultater 14
Fejlkilder 15
Resultatbehandling 15
Beregning Vha. Cas-værktøj 17
Udregning Af Største Væksthastighed For Antal Gærceller 17
Udregning Af Største Væksthastighed For Absorbans 18
Gærcellers Benyttelse I Øl Industrien 18
Gæringsprocessen 19
Konklusion 20
Litteraturliste 21
Internet 21
Bøger 22
Figurer 23

Uddrag

Differentialregning

Løsningen på differentialligningen er: y=f(x)=m/(1+c·e^(-kmx)) Det kan her ses at nævneren er en eksponentiel funktion og tælleren er maksimum. Når x vokser, vil eksponenten blive et stort negativt tal. Dette vil medføre, at det resterende led i nævneren vil blive småt og funktionens graf vil nærme sig maksimum (m). Man kan skrive det som at...
Eksempel: Man kan forestille sig, at man har en klump gærceller, som inokuleres. Gærcellerne vil optage næringen og begynde at formere sig. Der sker så nu en stigning i antallet af gærceller. På et tidspunkt vil adgangen til næring falde, bl.a. grundet det høje antal gærceller, og væksthastigheden vil derfor ligeledes falde. Når der så slet ikke er mere næring tilbage, vil gærcellernes formering stoppe og væksten vil altså ligeledes stoppe. Det som den logistiske vækst så gør er at indsætte dette maksimum for...

Gærcellers benyttelse i øl industrien
For at lave øl er viden om gærceller nødvendig. Måden hvorved øl fremstilles er en proces med 9 trin. De første tre trin - støbning, maltning og tørring - er de processer, som løber forud for selve ølbrygningen. I disse processer bliver malt omdannet til den urt, som benyttes til næring for gærcellerne. Under processerne formaling, mæskning, filtrering og kogning bliver stivelse frigivet og nedbrudt til mindre kulhydrater, bl.a. maltose og maltriose, som er bestående af hhv. to og tre glukosemolekyler, og bliver til sidst kogt ind så den bliver endnu mere velegnet som
19 vækstmedie for gær. Gæringsprocessen foregår anaerobt i store aflukkede og afkølede tanke. De er afkølede fordi et af produkterne ved stofskifteprocesserne er varme. Gæringen foregår enten ved 10-16°C eller 18-25°C. Som tidligere forklaret er den mest optimale temperatur for gærceller, altså hvornår der produceres mest ethanol pr. tid, omkring... Køb adgang for at læse mere

SRO om gær og vækst | Matematik A og Biologi B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.