SRO om fysiske og kemiske egenskaber ved polymerer
SRO om fysiske og kemiske egenskaber ved polymerer
Formålet med denne SRO er at undersøge polymeres dannelse og opbygning samt fysiske egenskaber med fokus på nylon (6,10). Plastik i miljøet diskuteres også. SRO'en er skrevet i fysik B og kemi B.
Fra SRO'ens indledning:
"Polymerer er, en vigtigt del af alle menneskers liv. Mennesker har altid brugt polymerer i form af plantefibre, men i de senere år er en ny type polymerer kommet til – de syntetiske polymerer. Et typisk eksempel på en syntetisk polymer er plastik eller syntetisk gummi. Jeg vil i denne opgave fokusere opbygning af og fysiske egenskaber ved polymerer."
Indhold
Abstract 1
Indhold 2
Indledning 3
Polymeres kemiske opbygning 3
Elasticitet – kraft og energi 4
Bestemmelse af plastik typer 5
Fremstilling af en polymer 6
Bestemmelse af elastisk konstant 6
Diskussion af resultater 8
Plastik i miljøet 9
Konklusion 9
Litteraturliste 10
Bilag 11
Uddrag
Polymeres kemiske opbygning
En polymer er et molekyle der er opbygget af mange små mindre molekyler (monomerer), der er bundet sammen. Polymerer dannes ved en polymerisation hvorved de mange små molekyler bliver bundet sammen til et stort. Polymer er især et begreb der er anvendt inden for plastik industrien, da alt plastik består af polymerer. Denne type polymerer går også under betegnelsen ”syntetiske polymerer”, da de alle er fremstillet i et laboratorie. Man kan fremstille mange forskellige typer plastik, der alle tager udgangspunkt i et bestemt molekyle, som ses afbilledet her til højre, hvor x er den gruppe der definerer plasttypen, og derved polymerens egenskaber. Hvis det fx er et hydrogen atom hedder stoffet ethen og den tilhørende polymer hedder polyethen. I modsætning til syntetiske polymerer findes der også naturlige polymerer som fx natur gummi eller bomuld.
Nogle polymerer indeholder også amidgrupper, som gør dem i stand til at danne hydrogenbindinger mellem amidgrupperne i de separate polymerer. Dette gælder fx nylon. Det har den betydning, at de individuelle polymerer er sværere at hive fra hinanden, og resultatet er et særdeles slidstærkt materiale.
Når man taler om syntetiske polymerer kan man opdele dem i to grupper – kondensationspolymerer og additionspolymerer. Forskellen på de to ligger i hvordan polymerisationen foregår. Kondensationspolymerer bliver dannet ved en kondensationsreaktion, altså hvor der bliver spaltet H2O fra under polymerisationen. Denne type reaktion kaldes en polykondensation, og fx nylon-6,10 bliver dannet ved en sådan reaktion. Ved en additionsreaktion bliver en dobbelt binding mellem to carbon atomer brudt, således at de kan binde sig til andre carbonatomer med ledige elektronpar. For at få denne reaktion kan forløbe, skal der bruges en passende katalysator.
Polymerernes forskellige opbygning gør deres anvendelsesmuligheder forskellige. Polyvinylchlorid (PVC) anvendes fx meget... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
