SRO om danske syrienskrigere
SRO om danske syrienskrigere
Her finder du en SRO i Psykologi B og Samfundsfag B om danske Syrienskrigere i borgerkrigen i Syrien.
Problemformuleringen lyder:
Hvorfor tager unge danskere med anden etnisk baggrund til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat?
Den besvares således:
Der ønskes en redegørelse for sociologisk teori om identitetsdannelse hos unge med anden etnisk baggrund. Derudover ønskes en psykologisk redegørelse for moralsk frakobling, samt teori om, hvem der går ind i ekstreme bevægelser og terroristorganisationer.
Lav derefter en samfunds- og psykologifaglig analyse af, hvorfor unge danskere med anden etnisk baggrund tager til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat. Analysen skal tage udgangspunkt i bilagene og inddrage teorierne fra redegørelsen.
Til sidst laves en vurdering af hvorvidt bedre integration kunne have en betydning for, om de unge vil tage til Syrien.
Dette gøres blandt andet ved at analysere featuren "Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje" af Jakob Sheikh fra 2014.
Indhold
Indledning 1
Teori 1
Moralsk frakobling 1
Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse: 1
Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger: 2
Frakobling gennem brug af eufemismer: 2
Frakobling gennem dehumanisering: 2
Thomas Hylland Eriksen 3
Anthony Giddens 4
Pierre Bourdieu 4
Axel Honneth 4
Analyse 5
Fra barndommens gade til kalifatets frontlinje 5
Kan bedre integration have betydning for, om de unge vil tage til Syrien? 7
Konklusion 8
Litteraturliste 9
Uddrag
Indledning
Udviklingen af det senmoderne samfund, præger skabelsen af identiteten, som mere er en individuel proces nu. Når det gælder identitetsdannelsen hos unge med anden etnisk baggrund, så er det en endnu større proces, som jeg vil analysere nærmere i opgaven. Jacob Sheikh skriver i sin artikel om sin barndomsven Amir, som han ved en tilfældighed stødte ind i på Istedgade. Amir er en mand på 27 år, som har været i hellig krig i Syrien, for at kæmpe sammen med Islamisk stat. Amir er blevet radikaliseret, og denne radikalisering analyseres med fokus på Albert Banduras, Thomas Hylland Eriksens, Anthony Giddens, Pierre Bourdieus og Axel Honneths forskellige teorier om identitetsdannelse. Dette benyttes så til en tværfaglig vurdering af, hvorvidt bedre integration, kan have en betydning for, om de unge vil tage til Syrien. Dette emne er essentielt, da mange unge fra Danmark har tilsluttet sig den berygtede bevægelse islamisk stat.
Teori
Moralsk frakobling
Ifølge psykologen Albert Bandura, udfører ingen mennesker noget amoralsk uden at retfærdiggøre det med sig selv først via kognitiv omstrukturering. Med moralsk frakobling kan man retfærdiggøre en ond handling overfor sig selv, så den ikke virker så ond som den er. Man kan vælge at agere i overensstemmelse med moralske standarder, eller man kan frakoble dem og handle ondt. Det er nogle psykologiske påvirkningsstrategier, som fremmer onde handlinger. Man overbeviser og giver sig selv en gyldig god grund, til at handle amoralsk. Ifølge Albert Bandura er der 6 af disse påvirkningsstrategier; Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse, frakobling gennem fordelagtige sammenligninger, frakobling gennem brug af eufemismer, frakobling gennem ansvarsfralæggelse, frakobling gennem ignorering eller fordrejning af konsekvenserne og frakobling gennem dehumanisering.
Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse:
Mennesker har normalt ikke lyst til at skade andre, men hvis de for sig selv overbevist om, at det er i orden, at gøre det af fair eller nødvendige grunde, så er der større sandsynlighed for at de gør det. Dette ses tit i krige, hvor de andre fremstilles som en trussel mod ens kultur eller en selv. Helt almindelige mennesker kan altså forvandle sig til dedikerede soldater.
Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger:
Hvis man sammenligner sine egne onde... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
