[0]

Et spørgsmål om moral - eller kunst? | Essay

Denne webbog hjælper dig i gang med at skrive et essay om samfundsdebatterende kunst med udgangspunkt i teksten ”Et spørgsmål om moral – eller kunst?” af Nanna Goul. Opgaven stammer fra STX Dansk A eksamen den 30. maj 2013, hvor problemformuleringen lød:

Essay om samfundsdebatterende kunst

Du skal i dit essay tage udgangspunkt i ”Et spørgsmål om moral – eller kunst?” (tekst 3) og overveje, i hvilket omfang det er kunstens rolle at debattere voldsomme begivenheder i samfundet.
Du kan inddrage eksempler fra fx litteratur, film og teater.​

Præsentation af teksten

Titel: ”Et spørgsmål om moral – eller kunst?”
Skribent: Nanna Goul, dansk kritiker og journalist
Udgivelse: Kultursektionen i Weekendavisen den 2. marts 2012
Genre: Kommentar (debatindlæg)

Ordliste og baggrundsviden

I teksten optræder der nogle personer og begivenheder, der ikke yderligere er forklaret. Derudover optræder der et ord, som kan være lidt svært at forstå.

Vi giver dig her et liste med person- og ordforklaringer, så du er helt sikker på, hvad teksten handler om, inden du skal i gang med at skrive dit essay.

Christian Lollike: Dansk dramatiker (født 1974).
Café Teatret: Københavnsk teater, som opfører ny dansk dramatik og har premiere på nyere udenlandske teaterstykker.
Subversive: Her i betydningen ’ødelæggende’, ’omstyrtende’.

Anders Breivik

Norsk højre-ekstremist, som stod bag bombeattentatet på regeringsbygningen i Oslo og massakren på Utøya den 22. juli 2011. Her skød og dræbte han et stort antal unge mennesker fra den socialdemokratiske ungdomsafdeling, AUF.

Breivik er drevet af et had til islam, og han er især rasende over den muslimske indvandring til Europa, som han mener vil ødelægge den europæiske, kristne kultur.

Han ser en forbindelse mellem den politiske centrum/venstrefløj og islam, og derfor er kampen mod venstrefløjen for Breivik også kampen mod islamiseringen af Europa. Det er på den baggrund, unge socialdemokrater i Breiviks verden var et mål.

Manifest 2083

For at du kan skrive det bedst mulige essay, er det godt at have kendskab til teaterstykket Manifest 2083, som er skrevet af den danske dramatiker Christian Lollike.

Manifest 2083 handler om Anders Breiviks massakre på den norske ø Utøya tilbage i juli 2011, hvor adskillige unge mennesker fra Arbejderpartiets ungdomsafdeling (AUF) mistede livet.

En kontroversiel detalje ved teaterstykket er, at store dele af det bygger på Breiviks såkaldte ’manifest 2083’.

Breiviks manifest er en 1500-siders lang erklæring, som han offentliggjorde på nettet kort tid før terrorangrebet.

Lollikes teaterstykke bygger dermed delvist på Breiviks egne tanker og forestillinger, og teaterstykket giver dermed indirekte Breivik ”taletid” (bemærk dog, at dette ikke er en detalje, Nanna Goul forholder sig til i sin artikel).

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Et spørgsmål om moral - eller kunst? | Essay

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.