Spøgelses­bilist

I denne opgavehjælp får du hjælp til at analysere novellen ”Spøgelsesbilist” af Charlotte Weitze. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen. Derudover får du også et resumé af teksten og hjælp til at fortolke og perspektivere den.

Novellen var Opgave 1 i skriftlig eksamen i Dansk A på HHX fra den 19. maj 2020. Du finder særlig vejledning til opgaveformuleringen på siden Forstå opgaveformuleringen og find dit fokus.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores opgavehjælp:

Novellen rummer også andre klassiske eventyrtræk

Skoven bruges ofte som et symbol på transformation i eventyr; går du derind, kommer du forvandlet ud. Det kender vi fx fra eventyret om Rødhætte, hvor hun går ind i skoven som uskyldig, naiv pige og symbolsk kommer ud som kvinde. Bos barndomshjem ligger netop i en lille skov: “En motorvej, en togbane og en lille skov midt imellem. Er han alligevel ved huset?” (l. 76-77). 

I eventyr gennemgår helten typisk en udviklingsrejse. Det gælder også Bo, der går fra at fornægte sin smertefulde fortid til at slutte fred med den. Hans psykologiske rejse understreges af, at han også er på en fysisk rejse ad motorvejen og tilbage. Vi ser samme mønster i mange eventyr. Rødhætte er fx også på en fysisk rejse gennem skoven til bedstemoderens hus.

Endelig er der tendenser i novellens sprog, der minder om eventyrgenrens enkle sprogbrug. Ofte omtales personer temmelig neutralt, så de mere fremstår som typer (fx en mor, en konge, en søn) end virkelige individer. Vi ser den samme tendens, når Bo neutralt omtaler sine to hold forældre som “hans første forældre” (l. 106) og “de nye forældre” (l. 86-87). I beskrivelsen af ulykken omtaler han sig selv som “den lille dreng” (l. 110). Det giver et generelt og distanceret præg. Formuleringerne leder tanken hen på klassiske eventyr.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Spøgelsesbilist

[2]
Bedømmelser
  • 09-02-2022
    Givet af EUX-elev på 2. hovedforløb
  • 28-11-2021
    Givet af EUX-elev på 2. hovedforløb