Social ulighed ud fra Bourdieu | SRO

  • STX 2.g
  • SRO (Matematik A, Samfundsfag A)
  • 10
  • 20
  • 3083
  • PDF

Social ulighed ud fra Bourdieu | SRO

Studieretningsopgave (SRO) i Matematik A og Samfundsfag A om social ulighed. Opgaven indeholder en redegørelse for social ulighed ud fra Bourdieus teori.
Ud fra det er der lavet en Chi-square second test med data fra surveybanken. Der er taget udgangspunkt i danskernes holdning til uddannelsesmuligheder ud fra de sociale grupper.

Lærers kommentar

God opgave! Dog er den for lang, havde opgaven været mere kort, så havde det set bedre ud.

Elevens kommentar

Opgaven skulle være kortere, der er for mange elementer. Det kommer til at se ud, som om at de valgte emner var tilfældighed.

Indhold

Abstract………………………………………………………………… 4
Social Differentiering…………………….……………………………. 5
Pierre Bourdieu …………………….…………………………………. 6
Habitus …………………………………...……………………………. 6
Push and Pull – faktorer ……………………………………………… 7
Gini-Koefficienten ………………………..…………………………… 8
10.Deciler …………………………………………………………… 9-10
Gini-Koefficientens stigning ……………………………………… 10-12
χ² - Test……………………………………………………………… 12-14
χ² - Fordeling ……………………………………………………….. 14-16
Baggrundsvariable ………………………………………………… 16-18
Konklusion …………………………………………………………… 18
Litteraturliste ……………………………………………………… . 19
Bilag ……………………………...…………………………………. 19-21

Uddrag

Social differentiering ifølge sociologien dækker over, individer samt gruppers adgang til materielle værdier, indflydelse, samt magt kan varierer.
I dagens Danmark opdeles samfundets borgere ikke længere i diverse klasser som det tidligere Danmark, men differenceres i socialgrupper.
Inddelingen af samfundsklasserne er primært på baggrund af erhverv, indkomst, uddannelse samt formue.
...

I forbindelse med social arv indenfor karrierer, erhverv, samt uddannelse har Bourdieu en enorm relevans. Bourdieu har udarbejdet et specifikt system som tilpasser individets muligheder til at tilegne sig, til de kulturelle færdigheder, samt for individets positionering i samfundet, ydermere hvad der afgør normernes handlinger.
...
Individet har en tendens til at færdes med den socialgruppe som afspejler dem selv, på den måde vægter kapitalmargen en signifikant rolle, for valg af fremtidige erhverv, uddannelser, samt hvor vidt man er i stand til at fuldføre dette.
Ifølge Bourdieu ville man påpege at der alluderes til habitus, som betyder at :” ligge til grund for vore handlinger”
Der er tale om forskellige former, for benyttelse af begrebet habitus. Samfundet har helt klart en form for habitus, da der er regler for, hvordan normen er, samt hvordan mennesket skal agerer. I det danske samfund handler det om at opnå social status, dvs. En god uddannelse, høj indtjening, samt have økonomisk råderum.

...

I forbindelse med mønsterbrydere, er det ligeledes også relevant at pointere de samfundsmæssige ”Push,, - and ”Pull,, - faktorer, som hhv. Fremmer, samt forhindre mønsterbrydning i samfundet.
„Push"-faktorer er nogle forandringstræk, der ved at formindske den sociale arv fremmer mønsterbrydningen. „Pull"-faktorer berører nogle strukturelle forhold, som bibeholder sammenhængen i den sociale inddeling af lag, samt klasser.

...

Den gennemsnitlige årlige realvækst i disponibel indkomst er faldende med 0.9%, ydermere har udviklingen for de 10% rigeste i samfundet over samme periode været stigende, samt positiv. Den disponible indkomst for det 10.decil er steget med 82.700 kr., målt i gennemsnitlig årlig realvækst, derfor har der været en tydelig accession på 3.3% for de mest velhavnede. Derfor forklarer denne difference udviklingen i Gini- Koefficientens stigning i perioden 2001-2007.

...
Blandt andet skattelettelser, samt lavkonjunktur er to domminerende faktorer som har haft en enorm indflydelse på uligheden siden 2007, netop de to faktorer har skubbet uligheden i hver sin retning. Derfor har uligheden ændret sig mere end 0.4 procentpoint mellem 2007-2010, hvilket resulterer i at under halvdelen af forøgelsen af ulighed skete alene i 2007, da uligheden var så stor , så ville antallet velhavende også være høj, dette skyldes blandt andet at, uligheden i det hele taget generer flere lavt stillede.
...
For at kunne teste om der er en overensstemmelse mellem en – eller flere observationer gør man brug af en χ² - test, som tager udgangspunkt i χ² -fordelingen. For fremvise på den bedst mulige måde, hvordan man tester ligheden mellem flere variable opskriver man et eksempel.
Man ville se, hvor vidt der er et mønster mellem køn, samt hvorvidt man er enig i følgende udsagn:
• I Danmark er det kun de rigeste, som har råd til at få en god uddannelse.
...

Ved χ²-fordelingen findes der ikke én specifik normalfordeling, dog afhænger fordelingen af, antal frihedsgrader, der er for datasættet.
Frihedsgraden betyder, X antal celler i tabellen, som man kan vælge frit, når en er valgt.
Frihedsgraden findes ved vha.
...
Resultaterne af samme undersøgelse, men med indkomst som baggrundsvariable, vises der en sammenhæng.
Med indkomst som baggrundsvariable fås der en p-værdi på 5.06× 10-5
Især helt enige, samt delvist uenige individer, som er placerende i indkomstgruppen 100.000-150.000 kr., bidrager til den positive sammenhæng.
...
Vha. Undersøgelsen ses det også, at danskerne rent faktisk bekymre sig om uligheden, hvis man tager udgangspunkt i, hvilke indkomstgrupper som finder øget ulighed som noget negativt, kan der konkluderes at de velstillede ser uligheden fra en positivt synsvinkel – Da deres ideologi er baseret på at :” Enhver borger er sin egen lykkes smed”... Køb adgang for at læse mere

Social ulighed ud fra Bourdieu | SRO

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.