Analyse

I det følgende finder du vores hjælp til analyse af "Snehvide", som er et folkeeventyr nedskrevet af brødrene Grimm.

I analysen kigger vi først på, de personer, der optræder i eventyret ”Snehvide” og derefter placerer vi dem i aktantmodellen, der ofte benyttes i forhold til eventyr. Aktanter er personer, der spiller en rolle i handlingen, og de kan placeres i en model, hvor de har hver deres rolle.

Dernæst danner vi os et overblik over eventyrets miljø – både fysisk og socialt. Og vi analyserer eventyrets tid, som bærer præg af mange spring.

Vi kommer også omkring fortælleteknik og synsvinkel, men forholder os også til det sproget i eventyret.

En vigtig del af en eventyranalyse er at se på, hvilke symboler, der optræder og hvilken betydning de har for, hvordan vi skal forstå eventyret.

Endelig ser vi på eventyrets opbygning og hjemme-ude-hjem-modellen.

Typiske eventyrtræk

Der findes en række typiske eventyrtræk, som mange eventyr lever op til. De af dem, som ”Snehvide” lægger sig op ad, er:

Begyndelse: Eventyret starter næsten med en faste eventyrformel ”Det var…”

Magi: Der er overnaturlige træk og magi i eventyret. Den onde dronning har et tryllespejl, der kan fortælle hende, hvem der er den smukkeste, og der står direkte, at hun gjorde ”hjælp af alle slags trolddomskunster” til at forgifte en kam og gøre et æble så giftigt, så Snehvide er tæt på at dø. Et andet overnaturligt element er, at Snehvide kan ligge længe i glaskisten, mens alle tror, hun er død, men pludselig vågne op, fordi et stykke æble ved et tilfælde falder ud af munden på hende. Miljøet, der omgiver de syv dværge, der er fuldstændig ens i deres måde at handle på, virker også urealistisk.

Opadgående social mobilitet: Det er et typisk eventyrtræk med opadgående social mobilitet. Snehvide er selv en kongedatter og dermed har hun den højeste sociale status, man kan få, men hun opholder sig midlertidigt hos dværgene og oplever derved et lavt social miljø for igen at stige, da hun gifter sig med prinsen og bliver dronning.

God vs. Ond: Snehvide og hendes stedmor, den nye dronning, er direkte modsætninger. Snehvide er det gode selv, mens hendes stedmor er ond. Hun bliver endda kaldt for: ”Den onde dronning” og ”Den onde kvinde”.

Personificering: Snehvide er en personificering af alt det gode, mens dronningen er en personificering af alt det onde.

Besjæling: Fuglene, der kommer hen til Snehvide, da alle tror, hun er død, er besjælet. De sætter sig ved hendes grav og græder som om, de var mennesker.