Skotlands uafhængighed | SRP i Historie og Samfundsfag

Dette Studieretningsprojekt (SRP) er skrevet i Historie A og Samfundsfag A og fokuserer på Skotlands selvstændighedskamp med udgangspunkt i afstemningen i efteråret 2014.

I denne opgave vil der blive redegjort for Det Forenede Kongerige både politisk og historisk og for Skotlands rolle i landet. Det vil blive undersøgt, hvilke historiske, kulturelle og samfundsmæssige faktorer, der har påvirket og styrket splittelsen mellem Skotland og de andre dele af Det Forenede Kongerige og dermed har været katalysator for nationalismen. Slutteligt vil de mulige konsekvenser af den politiske elite i Londons ønske om at beholde Skotland blive diskuteret.

SRP'et er skrevet i 2015.

Elevens kommentar

Censor påpegede at man ikke kan lave x^2-test på procentsatser, men derudover var der ingen kommentarer.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract
Indledning
Historisk redegørelse
- Den historiske baggrund
- Skotland efter 1707
- Skotland efter 1. verdenskrig
Undersøgelse
- Nationale identiteter
- Kulturelle forskelle
- Politisk forskellighed og marginalisering
- Delkonklusion
Diskussion
- Politiske og økonomiske uligheder
- Internationale konsekvenser
- Partipolitik
- Delkonklusion
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

Den 18. september 2014 står som en skelsættende dato i moderne skotsk historie. Efter 307 års union med England kulminerede nationalistbevægelsens foreløbige bestræbelser i uafhængighedsafstemningen. Efter en valgkamp, der blev tættere og tættere, valgte et flertal af skotterne at forblive en del af Det Forenede Kongerige . Valgkampen udstillede dog splittelse internt i Skotland og mellem Skotland og resten af kongeriget, da næsten 45 % af skotterne gav udtryk for, at de ikke længere ønskede at blive styret fra London.

Historisk redegørelse
Den 1. Maj 1707 opstod et nyt land på Europakortet, Det Forenede Kongerige Storbritannien. De to kongeriger Skotland og England havde begge accepteret at slå deres kroner og parlamenter sammen til to fælles institutioner, der begge skulle have hovedsæde i London. Efter at have været mere eller mindre under belejring i århundreder, valgte det skotske parlament at nedlægge sig selv på trods af konflikter med det engelske parlament, hvilket var første gang man frivilligt de facto anerkendte Englands overherredømme, altså et tydeligt brud med Skotland hidtidige konfrontatoriske attitude over for England (McLean & McMillan, 2005, p. 15). Samtidig markerer 1707 også begyndelsen på skiftet i Skotland fra et feudalt samfund med stor vægt på klaner og landbrugsjord til industrialisering og klassesamfund (Devine, 2005, p. 18).

Den historiske baggrund
I 1072 invaderede William Erobreren Skotland og fik sin overhøjhed over Storbritannien accepteret af den skotske krone, hvormed han lagde grundstenen til efterfølgende engelske kongers krav til tronen. De næste århundreder var Skotland underlagt England, men i 1320 blev de skotske konger anerkendt af den Katolske Kirke. Dette var et brud med den hidtidige udvikling, da dette gjorde det muligt for de europæiske stormagter at anerkende Skotland og indgå alliancer (Brown, 2004, p. 217). I 1603 kunne den skotske konge James 6. dog bestige den engelske trone som James d. 1. For første gang var de to lande forenet uden brug af magtmidler (Schama, 2003, p. 13). Da James' slægt blev væltet af magten i 1688, begyndte deres støtter i højlandet at røre på sig, og i de næste 50 år var der gentagne militære opstande, der alle blev slået ned (Devin, 2005, p. 16). I slutningen af det 1600-tallet medførte syv års dårlig høst økonomisk krise og hungersnød (Tyson, 1986, pp. 49-50). For at genoprette økonomien, satsede Skotland på en koloni i Panama. 50 % af alle penge cirkulerende i Skotlands økonomi blev brugt på projektet (Little, 2014)... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind