[26]

Sildig Opvaagnen

I denne analysehjælp giver vi dig hjælp til at forstå novellen “Sildig Opvaagnen”. Derefter hjælper vi dig med selve analysen og fortolkningen af novellen.

“Sildig Opvaagnen” er skrevet af Steen Steensen Blicher. Novellen blev udgivet i 1828 i femte bind af tidsskriftet Nordlyset, som Blicher selv var redaktør af. Det er fortællingen om et trekantsdrama, der ender dybt ulykkeligt, men novellen er især berømt på grund af dens fortæller. Det er en jegfortæller, der følger begivenhederne fra sidelinjen. Det viser sig, at han har meget stærke følelser for fortællingens kvindelige hovedperson og derfor ikke er så troværdig, som han umiddelbart virker.

På de følgende sider finder du først et resumé af novellen, herunder en oversigt over novellens persongalleri. Derefter følger en side med nyttig baggrundsinformation om Steen Steensen Blichers forfatterskab og relevante historiske forhold.

Under afsnittet 'Forstå teksten' finder du en kommenteret udgave af novellen, hvor vi med løbende forklaringer fører dig gennem handlingen. Novellen er ret lang, så vi har delt den i fire dele og givet dem hver sin undertitel, der fortæller, hvad hver enkelt del handler om. Vi forklarer desuden novellens mange gammeldags ord og udtryk samt dens referencer til andre litterære og religiøse tekster.

Herefter følger selve analysen. Her stiller vi først en række arbejdsspørgsmål, så du ved, hvad du skal se efter, når du selv skal analysere novellen. Derefter gennemgår vi grundigt alle de punkter, der normalt indgår i en analysemodel. Under hvert punkt fremhæver vi eksempler fra teksten og viser dermed, hvordan de analytiske begreber kan anvendes.

Efter analysen er der et afsnit om fortolkning, budskab og tema og til sidst kommer vi med et forslag til perspektivering af “Sildig Opvaagnen”.

Uddrag

Her får du et kort uddrag af vores analysehjælp:

Tema

“Sildig Opvaagnen” handler rigtig meget om hemmelige følelser, især hemmelig forelskelse. Ordene “hemmelig” og “lønlig” (det vil sige “skjult” eller “hemmelig”) er nøgleord i novellen. De optræder i alle de afgørende scener og beskrivelser. Ordene bliver både brugt til at beskrive affæren mellem Elise og Frans, og til at beskrive de følelser, som personerne forsøger at fortrænge.

I et af Elises breve til Frans omtaler hun pulterkammeret hos familien H* som et “Tempel for vore lønlige Glæder!“ Det er delvist ironisk ment, fordi et pulterkammer ikke ligefrem er det samme som et tempel. Men Elise lægger vægt på, at kærligheden må forblive hemmelig for at forblive stærk. Hun skriver også, at hemmelighed “er Livsprincipet i Kjerlighed”.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Sildig Opvaagnen

[26]
Bedømmelser
  • 07-04-2024
    Givet af HHX-elev på 2. år
    så grundig, brugte den til at få en anden synsvinkel på novellen
  • 20-09-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 24-08-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 19-05-2023
    Givet af HF-elev på 2. år