Sammenligning af Kierkegaard, Nietzsche og Sartre | Idéhistorie B

Uddrag

Tidligere handlede livet om overlevelse og reproduktion. Da menneskeracen var på sit primitiveste, var disse to essentielle ting et påskøn for videre fremgang. Disse to nødvendigheder gør sig stadig gældende i dag, dog under helt andre præmisser og omstændigheder. Samfundets udvikling har gjort det muligt at lade os fundere over vores egen tilværelse. Nutidens overskud lader os sætte spørgsmålstegn ved livets mening: Lever vi blot i en opdigtet verden, hvor alt er bestemt på forhånd, eller er der en dybere mening med vores eksistens? Meningen med livet er både blevet utrykt ud fra religiøse og filosofiske tankegange. Utallige kloge og tykke bøger skre-vet af mere eller mindre intelligente mænd og kvinder er blevet trykt, hvor livets mening sættes som handling. I disse store tænkeres fodspor kan Søren Kierkegaard, grundfaderen til eksistentialismen, uden tvivl anbringes. Ligeledes kan Frederich Nietzsche og Jean-Paul Sartre.
Rædslerne fra både 1.- og 2. verdens krig efterlod mennesket med ekstrem angst og frygt. Efterkrigstiden gav anledning til at lade tankerne gruble blandt mennesket. Det er særligt disse to verdenskrige, som har givet grobund for eksistentialismen, hvor frihed, angst, identitet og egentlig eksistens står som centrale begreber. Disse anses i eksistentialismen som værende grundlæggende elementer for vores eksistens, og tager ikke udgangspunkt naturvidenskabelige og objektive tilgangsvinkler, men derimod en hel strømning af tænkning, litteratur og videnskab. Handling er livets essentielle ting. Livet skal leves. Der skal handles. Der skal vælges... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind