Sammenlign | Samfundsfag A | Eksempler på besvarelser

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 9
  • 3882
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Sammenlign | Samfundsfag A | Eksempler på besvarelser

Her kan du hente eksemplariske besvarelser af spørgsmål, hvor du skal sammenligne opfattelser eller synspunkter i bilag.

Sammenligningsspørgsmål bliver ofte stillet i delopgaver til skriftlig eksamen i Samfundsfag A på stx.

Besvarelserne tager udgangspunkt i tidligere stillede eksamensopgaver.

Læs også vores vejledning til at foretage en sammenligning i Samfundsfag.

Uddrag

Denne eksemplariske besvarelse er af spørgsmål 2 fra eksamenssættet “Køn og krise”, som blev brugt til eksamen I 2016. Spørgsmålet havde tre bilag. Inden vi kommer til selve besvarelsen, får du en oversigt over de tre bilag. Besvarelsen henviser desuden til tabel 1 fra fællesdelen. Tabel 1 viser blandt andet udviklingen i Grækenlands BNP og statsgæld fra 2008 til 2014.

Bilag C1

Bilag C1 er et uddrag af debatindlægget ”Grækenlands krise handler ikke kun om penge” af Richard Swartz. Debatindlægget blev bragt af information d. 5/2 2015.

I uddraget argumenterer Richard Swartz for, at Grækenlands økonomiske krise er landets egen skyld. Lønningerne og pensionerne har været for høje, og der har været skabt en masse offentlige job, som der ikke var brug for. Det skyldes klientelisme, hvilket vil sige, at politikerne har skaffet stemmer ved at tilbyde deres vælgere belønninger.

Problemerne blev forværret, da Grækenland indførte euroen. Euroen gjorde det lettere for landet at låne penge, og pengene blev brugt til øget forbrug i stedet for investeringer. Det har resulteret i, at Grækenland har en gæld på over 175% af landets BNP.
Swartz mener desuden, at den græske krise bliver overdrevet, fordi de nye østeuropæiske EU-lande har et lavere velstandsniveau end Grækenland. Swartz påpeger, at Letland er fattigere end Grækenland, og at landet alligevel har formået at genoprette sin økonomi gennem ”radikale besparelser” og ”reformprogrammer”.

[...]

Indledning

C1 og C3 præsenterer altovervejende forskellige opfattelser af årsagerne til den økonomiske krise i Grækenland og af konsekvenserne af den førte økonomiske politik. Jeg vil først udlægge dette modsætningsforhold og derefter klargøre, hvordan C2 er delvist enig med henholdsvis C1 og C3.

Sammenligning

Ifølge C1 skyldes den græske økonomiske krise forkerte økonomiske beslutninger fra græsk side. De har haft negative konsekvenser, der overordnet falder i to kategorier:

- Grækenland har en dårlig konkurrenceevne. Det skyldes for det første, at lønkonkurrenceevnen er dårlig på grund af ”lønninger og pensioner i en størrelsesorden, der aldrig burde være udbetalt”. Det skyldes for det andet, at Grækenland har forsømt at foretage investeringer, der ”kunne opruste den nationale økonomi og sætte det græske samfund i stand til at klare sig i en globaliseret verden”. Grækenland havde en mulighed for at foretage disse investereringer, da euroen blev indført. Euroen gav Grækerne adgang til ”rigtige” og ”billige” penge. Vi kan forstå det sådan at euroen gav Grækenland adgang til billigere lån. Det skyldes antageligvis at långiverne krævede en lavere rente fordi de anså det som mindre sandsynligt at euroen ville blive devalueret end at drakmen ville blive det. I stedet for at investere lånene i forbedringer af konkurrenceevnen valgte Grækenland dog at bruge dem på øget forbrug.

- Grækenlands statsgæld er for høj i forhold til landets BNP. Det skyldes som nævnt, at Grækerne har optaget store lån, og at disse lån ikke er blevet anvendt til investeringer, der har skabt vækst i BNP. Den høje statsgæld betyder, at Grækenland nu har dårlige lånemuligheder.

Krisen forværres af, at den græske regering afviser at gennemføre ”radikale besparelser, økonomisk genopretning og reformprogrammer. Hvis Grækenland accepterede disse ofre, ville landet have mulighed for at komme gennem krisen.

Ifølge C3 er Grækenlands økonomiske krise et udslag af en ”dybere økonomisk systemkrise, der udløstes af krakket på boligmarkederne i USA”. Grækenlands økonomiske krise er altså ikke et resultat af, at grækerne har anvendt for mange penge på forbrug, men derimod af internationale forhold. Krisen er blevet forværret af ”fire års dikterede spareprogrammer”, hvilket antageligvis henviser til trojkaens krav i forbindelse med de hjælpepakker, den græske økonomi har modtaget. Spareprogrammernes negative konsekvenser falder i fire overordnede kategorier... Køb adgang for at læse mere

Sammenlign | Samfundsfag A | Eksempler på besvarelser

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.