Analyse

I de følgende afsnit får du hjælp til at analysere Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj tale fra 2016.

Vi vil først og fremmest se på kommunikationssituationen for talen og overveje, hvordan Johanne Schmidt-Nielsen har tilpasset sin retorik og sit valg af synspunkter til den konkrete situation. Herunder vil vi også komme ind på hvilken type modtagere, som Schmidt-Nielsen taler til, når lejligheden netop er 1. maj. Vi kommer også kort ind på, hvordan man kan inddrage videoklippet af talens begyndelse i forhold til at analysere kommunikationssituationen.

Vi undersøger også Schmidt-Nielsens argumentation og brug af appelformer, fx i forhold til hendes kritik af højrefløjens verdenssyn, eller hendes stærke appeller til etos og patos, som både er med til at give et negativt billede af den blå regerings politik og et positivt indtryk af Schmidt-Nielsens visioner for samfundet.

Til sidst præsenterer vi nogle overvejelser om de sproglige og retoriske virkemidler, som Schmidt-Nielsen bruger for at gøre sin tale underholdende og medrivende, samtidig med at hun præsenterer sit budskab så stærkt og klart som muligt. Her kommer vi fx ind på hendes uformelle stil og hendes brug af tre-trins-raket og modsætninger.

Få mere hjælp til at skrive analyseafsnittet

Du kan få mere hjælp til dit analyseafsnit i vores vejledning til den analyserende artikel.