[0]

Campari Tales

Her får du hjælp til at analysere og fortolke reklamekampagnen ”Campari Tales” fra 2008 af fotografen Marino Parisotto. Kampagnen består af en kalender med tolv billeder, hvor skuespiller Eva Mendes optræder som moderne nyfortolkninger af gamle eventyrfigurer. 

Du får en introduktion til "Campari Tales", hvor vi fortæller om ideerne bag kampagnen. Derefter fokuserer vi på to af billederne: Billedet fra januar, som er bygget på eventyret om ”Rødhætte”, samt billedet fra juni, som er baseret på "Askepot". 

I analyserne får du hjælp til motivbeskrivelsen, billedernes komposition og symboler samt de intertekstuelle henvisninger til de forskellige eventyr. I fortolkningen ser vi på billedernes tema. Du får også nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig i gang med dit arbejde.

Desuden kan du lytte til vores podcast, som kan gøre dig klogere på kampagnebillederne, og hvordan de kan analyseres og fortolkes.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Ligesom de andre billeder i kalenderen, indeholder billedet en række rekvisitter, som henviser til det eventyr, der bliver fortolket. Her er det særligt uret, kjolen og glasskoen, som henviser til ”Askepot”. ”Askepot” er et folkeeventyr, som findes i utallige forskellige versioner. Billedet lader til at være mest inspireret af Disney-udgaven, som har hentet størstedelen af sin inspiration fra den udgave, der er nedskrevet af franske Charles Perrault. 

Kort fortalt bliver Askepot undertrykt af sin stedmor og sine to onde stedsøskende. Da prinsen inviterer til bal, skal de to søskende med, men Askepot får besked på, at hun må blive hjemme. Da viser den god fe sig for Askepot. Med sin magi forvandler hun Askepots laser til en strålende kjole med et par tilhørende glassko. Fortryllelsen gør det muligt for Askepot at tage med til ballet. Hun skal blot være hjemme igen inden midnat, hvor fortryllelsen bliver ophævet. 

Uret på billedet viser, at klokken har passeret midnat, men fortryllelsen er endnu ikke ophævet. Måske på grund af Campari-likørens magiske virkning?Askepots overlegenhed bliver understreget af, at hun drikker af den glassko, som hun taber på vejen hjem i det oprindelige eventyr. Denne moderne nyfortolkning af Askepot er altså i kontrol med situationen. Det er heller ikke hende, der gør sig til for prinsen. Det er ham, der forsøger at indynde sig hos hende. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Campari Tales

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.