Rapport om fremstilling af Bioethanol ved gær
- STX 1.g
- Naturvidenskabeligt grundforløb
- 7
- 7
- 1465
Rapport om fremstilling af Bioethanol ved gær
Rapport i Naturvidenskabeligt grundforløb om fremstilling af bioethanol ved gærceller. Rapporten forholder sig primært til kemi og gennemgår bl.a. emner som respiration, gæring og forbrænding.
Formål: Formålet er at fremstille bioethanol ud fra toiletpapir samt at undersøge ved hvilken temperatur, gærcellerne er mest aktive.
Indhold
Indledning: 2
Formål: 2
Hypotese: 2
Teori: 2
Resultater: 3
Ethanolindhold i %: 4
Energiudvikling - respiration hos gær: 5
Diskussion: 5
Bioethanol – trin 1: 5
Energiudvikling hos gær: 6
Bioethanol - trin 2: 6
Bioethanol – trin 3: 6
Bestemmelse af ethanolindholdet: 7
Konklusion: 7
Litteraturliste: 7
Uddrag
Indledning:
I USA kører flere og flere biler på sprit, fremstillet ud fra majs og majsstængler. I Danmark forskes der i øjeblikket i mulighederne for at udvinde sprit af halm. Det er cellulo-seindholdet i halmen, som kan omdannes til druesukker, glucose, ved hjælp af enzymer. Derefter kan druesukkeret omdannes til sprit, ethanol, ved en gæringsproces. Spritten frigø-res fra reaktionsblandingen ved en destillation, og kan derefter hældes på biler som brænd-stof, men vi udnytter derfor, at der stadig er meget ATP tilbage i ethanolen efter gæringen, som kan indgå i en forbrænding.
Halm indeholder ca. 70 % cellulose, men det er vanskeligt tilgængeligt, så forskningsindsat-sen fokuseres på at udvikle metoder til at frigøre cellulosen fra halmen.
Teori:
Kroppen har brug for kulhydrater for at dens energistofskifte skal kunne fungere helt optimalt.
Kulhydrater som består af en kulstofring, kalder man for monosakkarider. Et af de vigtigste monosakkarider er glukose, som er det, vi kender som druesukker.
Oligosakkarider er kulhydrater med 2-10 kulstofringe, som fx laktose, som vi kender som mælk. Disakkarider er en form af oligasakkarider.
Kulhydrater med 11 og op til flere tusinde kulstofringe er polysakkarider. Det er stivelse, som vi kender igennem kartofler, ris, pasta og det findes også i kostfibrene. Kostfibre som fx cellulose er meget sunde, fordi de ryger lige igennem fordøjelsessystemet, da vi ikke har de enzymer, som skal nedbryde dem. De giver blot energi og modvirker tarmkræft.
Cellulose er dog anderledes i forhold til stivelsesmolekyler, idet de er anderledes ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
