Pulp Fiction af Quentin Tarantino | Filmanalyse

Uddrag

Pulp: A soft moist shapeless mass of matter. Sådan indleder Quentin Tarantino sin prisvindende film “Pulp Fiction” fra 1994. Temaerne grådighed, loyalitet og stolthed sættes på spids mellem de stereotype karakterer. Det amerikanske gangstermiljø skildres ekstremt og ironisk, men også voldeligt i form af mange makabre og blodige sekvenser. Vold har ingen moralsk værdi, og bruges som et underholdningselement. Desuden bruger gangsterne sort sarkastisk humor i voldsscenerne, hvilket gør filmen skræmmende morsom. “Pulp Fiction” er en modsætning til trivielle Hollywood-film. “Pulp Fiction” er ikke kronologisk fortalt, men har en cirkulær dramaturgi, og består af tre sideløbende historieforløb. Den form for rodet fragmentarisk historiefortælling er et postmodernistisk genretræk. Det fremgår også i titlen “Pulp Fiction”, som er tvetydig. Den kan betyde “formelig fiktion” ud fra ordet “pulp”, men “Pulp Fiction” er også gamle magasiner fra 50'erne, som bl.a. indeholdte fiktive science fiction og detektivhistorier. Tarantino er meget genrebevidst, og er blevet inspireret af de gamle magasiner til at lave “Pulp Fiction”. Han har et meget bredt filmkendskab, og er berømt for sine referencer og genrebrud, hvor han blander de forskellige genrer. Den skizofrene tilgang til historiefortællingen er også et tegn på, at Tarantino har postmodernistiske træk.

Handling og cirkulær dramaturgi:
Filmen starter da det kriminelle par Ringo og Yolanda sidder ved et bord på en restaurant, og snakker om at røve restauranten. De trækker deres pistoler og råber, at det er et røveri. I næste sekvens sidder de to jakkesætsklædte håndlangere Vincent (spillet af John Travolta) og Jules i en bil på vej til en lejlighed, hvor de skal skaffe en kuffert for deres gangsterboss Marsellus Wallace. De skyder to af de mænd, som stjal den. I næste sekvens bliver bokseren Butch betalt af Marsellus for at gå ned i femte runde i hans næste kamp. Bag Butch træder Vincent og Jules ind i Tshirts. I næste sekvens aflægger Vincent et besøg hos pusheren Lance, og køber en lille pose heroin, som han tager et skud af inden han skal underholde Marsellus' kone Mia Wallace. De tager på en 50'er-inspireret restaurant hvor Mia trækker Vincent med ud på dansegulvet til en dansekonkurrence.
De tager hjem til Mia, men efter et toiletbesøg opdager Vincent, at Mia har fået en
overdosis af at sniffe hans heroin, som hun troede var kokain. Vincent kører hende straks hen til Lance i håb om at redde hendes liv. Lance finder en sprøjte med adrenalin, som Vincent giver hende, hvorefter hun vågner.

Den næste sekvens åbnes med titlen ”The Gold Watch”. Butch vågner fra en drøm om hans barndom, da han var en lille dreng og fik et guldur, som hans far ønskede han skulle have. Men hans far døde under Vietnam-krigen og bad hans ven Koons om at give gulduret videre til hans søn. Butch vinder kampen, som han ellers skulle gå ned i, og sætter sig ind i en taxa. Butch havde væddet en masse penge at vinde kampen og snyder Marsellus, som havde væddet på at Butch gik ned i femte runde. Derfor ved Butch at gangsterne er efter ham. Hans kæreste, Fabienne, venter på ham i deres hotelværelse. De har planlagt at tage væk og Fabienne har pakket deres ting. Men da Butch opdager, at gulduret mangler, tager han tilbage til sin lejlighed. I lejligheden sidder Vincent på toilettet, og da han kommer ud, skyder Butch ham. Butch finder sit guldur, og på vejen mod hotelværelset møder han Marsellus, som han påkører, men påkøres også selv af en anden bilist. Butch og Marsellus ender i slåskamp i en butik, hvor de stoppes af butiksejeren, som tager dem til fange i sin kælder. Butiksejeren ringer efter Zed, og de viser sig at være voldtægtsforbrydere. De voldtager Marsellus først, og i mellemtiden slipper Butch fri, og redder Marsellus med et samuraisværd, hvorefter de er kvit.
... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind