Celledyrkning

Biologi B og A + Biotek A.

Hvad er celledyrkning?

Celledyrkning er en metode til at dyrke mikroorganismer i laboratoriet. Du skal højst sandsynligt dyrke mikroorganismer i undervisningen i Biologi eller Bioteknologi. Mikroorganismerne kan f.eks. stamme fra prøver, som du tager på skolen, fra dine egne hænder eller fra vand- eller jordprøver. Bakterier eller gærsvampe er mest almindelige mikroorganismer at dyrke, da disse organismer findes alle steder omkring os, og mange er nemme at dyrke i laboratoriet.

Celledyrkning danner en kultur

En enkelt mikroorganisme kan under dyrkningen dele sig mange gange. En kultur med mange mikroorganismer opstår på den måde under inkubationen. Kulturen består typisk af mange kolonier, som man kan se med det blotte øje. Hver koloni er en gruppe mikroorganismer, der er dannet ud fra én oprindelig mikroorganisme, som har delt sig. Alle mikroorganismerne i en koloni er genetisk ens, da de er dannet ved den oprindelige mikroorganismes celledeling.

Billedet herunder viser, hvordan en bakteriekultur med kolonier kan se ud. Bakterierne i venstre side af vækstmediet vokser så tæt på hinanden, at man ikke kan se adskilte kolonier. I højre sider ses kolonier som separate prikker i mediet.

Kilde: NOAA Ocean Explorer / public domain.

Fremgangsmåde til celledyrkning

Du bruger typisk denne fremgangsmåde til celledyrkning:

  1. Du vælger et passende vækstmedie til mikroorganismerne.
  2. Du tager en prøve af de mikroorganismer, du gerne vil dyrke. Undersøg evt. mikroorganismerne ved enten spektrofotometri eller mikroskopi, hvis du gerne vil kende prøvernes indhold eller vurdere antallet af mikroorganismer i prøverne.
  3. Du overfører mikroorganismerne til vækstmediet ved podning eller pladespredning.
  4. Du forsegler vækstmediet, hvis der potentielt kan være skadelige mikroorganismer i din prøve. Du inkuberer derefter vækstmediet med mikroorganismerne. Dvs., at du lader mikroorganismerne stå og formere sig i et stykke tid.
  5. Mikroorganismerne kan til sidst studeres ved f.eks. mikroskopi, du kan bestemme antallet af mikroorganismer, eller du kan rendyrke en bestemt organisme i kulturen.

Vi gennemgår hvert punkt herunder.

1. Vælg et passende vækstmedie

Mikroorganismer vokser bedst ved forhold, der ligner organismernes naturli...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind