En ret almindelig rapport handler om bestemmelse af phosphorsyreindholdet i cola. Forsøget går under flere forskellige navne, men de mest almindelige er
Her får du et uddrag fra vores rapporthjælp til dette forsøg:
For at forstå hvordan CO2 vil påvirke tirerkurven, bliver vi nødt til at se på alle pKs-værdier for både carbonsyre (H2CO3) og phosphorsyre (H3PO4):
For H3PO4 har vi følgende tre pKs-værdier:
pKs1: 2,12
pKs2: 7,21
pKs3: 12,38
For H2CO3 har vi følgende to pKs-værdier:
pKs1: 6,37
pKs2: 10,32
pH starter med at være lav og stiger i løbet af titreringen. Når pH nærmer sig en pKs-værdi, begynder den pågældende syre at afgive en hydron.
Vi kan se, at H3PO4 har den laveste pKs-værdi (2,12), og det er dermed H3PO4, der først afgiver en hydron. Det er altså denne pKs-værdi (2,12), der svarer til 1. ækvivalenspunkt på titrerkurven. Da pKs-værdierne for H2CO3 ligger langt fra 2,12, vil 1. ækvivalenspunkt for phosphorsyre være fuldstændig upåvirket af, om der skulle være CO2 i colaen.
Den næste hydron, som H3PO4 afgiver, svarer til pKs-værdien på 7,21. Det er altså denne pKs-værdi, der svarer til 2. ækvivalenspunkt på titrerkurven. Vi bemærker her, at H2CO3 har en pKs-værdi på 6,37, som faktisk er i nærheden af 7,21. Titrerkurven bliver påvirket grundlæggende på tre måder af tilstedeværelsen af H2CO3:
- 2. ækvivalenspunkt forskydes mod højre, fordi der ikke kun skal tilsættes NaOH for at neutralisere den hydron, som H2PO4- afgiver, men der skal også tilsættes NaOH for at neutralisere den hydron, som H2CO3 afgiver. Det tilsatte volumen af NaOH, som hører til 2. ækvivalenspunkt for phosphorsyre, bliver altså alt for stort, og man kan dermed ikke bruge dette ækvivalenspunkt til at bestemme koncentrationen af phosphorsyre.
- Omkring 2. ækvivalenspunkt bliver kurven mindre stejl, end den havde været, hvis ..
