Oplæg om Kina | Eksamen i KS

Uddrag

Konfuzi levede 551-479 f.v.t. under Zhou-dynastiet, hvor man dyrkede Tian eller himlen, som den øverste hellige kraft. Tian bestemte folkets skæbne og krigslykke og gav i form af ”himlens mandat”, kejseren magt til at regere. Når samfundet var i krise, riget truet af opløsning og naturkatastrofer hærgede, blev det set som tegn på, at herskeren havde mistet forbindelsen til den øverste kraft – ”himlens mandat”, og derfor ikke længere var den legitime regent. Konfuzi havde bl.a. fokus på, at man først kan tillade sig at herske over andre, når man har udviklet dyden medmenneskelighed. Konfucianisme blev set på som læren om etik, politisk ideologi og kosmologi (den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på), men senere begyndte man at dyrke Konfuzi religiøst, og hans tekster blev set som hellige sandheder, og han blev samtidig opfattet som menneskehedens frelser, hvis mission var, at bringe orden og fred til en kaotisk verden. Til spørgsmålet ”hvad forstås ved virkelig godhed?”, svarede Konfuzi bl.a.: ”At du ikke handler mod andre på en måde, som du ikke selv ønsker at blive behandlet”... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind