Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere folkevisen “Germand Gladensvend”, som stammer fra middelalderen.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til folkeviseanalyse:

Dansk

Folkeviseanalyse

Denne analysemodel hjælper dig med at analysere folkeviser, med fokus på ridderviser og trylleviser. Du kan bruge vores analysemodel til både undervisningen, skriftlige opgaver og eksamen. Vores analysemodel kommer omkring alle de elementer, som det kan være godt at have med i analysen, fx syrebadsteknik, formelsprog og rimtyper. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere folkevisen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Han er så knyttet til sin mor, at han ikke bebrejder hende

Anden halvdel af folkevisen fokuserer næsten udelukkende på Germands forlovelsessituation. Her er han altså på vej til at blive en ung mand, der skal løsrive sig fra sin mor ved at lægge barndommen bag sig og blive gift.

I begyndelsen tegner alt lyst for det unge par. Germand er tydeligvis tiltrukket af sin forlovede: “så såre monne han længes/ hjem til sin mø” (strofe 18). Sølverlad er også glad for ham og reder fx kærligt hans hår (strofe 27). De er desuden begge af kongeslægt, så deres sociale status matcher. De er med andre ord det perfekte par, hvilket gør Germands tragiske skæbne endnu mere trist.

Selvom Germand har fundet sig den perfekte forlovede, mislykkes hans overgang fra dreng til mand: Gammen griber forstyrrende ind i Germands liv og dræber ham, så hans forlovede må nøjes med “hans højre hand” (strofe 32). Germand undslipper altså ikke sin skæbne.

Lidt overraskende bebrejder Germand ikke sin mor, da han ligger for døden. Faktisk tager han hende i forsvar, da hans forlovede giver hende skylden:

“Hør I det, jomfru Sølverlad,
I bander ikke moder min;
hun kunne det intet i volde,
så krank var lykken min.” (strofe 29)

Germand skælder næsten jomfru Sølverlad ud for at tale dårligt om dronningen. Efter hans mening ligger skylden hos hans skæbne, ikke hos dronningen. Det er et opsigtsvækkende forsvar, eftersom Germand har god grund til at være bitter på moderen. Hans ord vidner altså om, at han stadig er meget knyttet til sin mor. Måske endda mere til hende end til Sølverlad.