Det Økonomiske og Monetære Samarbejde i Europa
- HHX 3. år
- International Økonomi A
- 10
- 8
- 4093
Det Økonomiske og Monetære Samarbejde i Europa
Opgaven omhandler det Økonomiske og Monetære samarbejde i Europa med fokus på Tysk og Spansk økonomi, og den er skrevet som en besvarelse af eksamenssættet 2011 August i International Økonomi A, på HHX.
Indhold
Opgave 1
a. Redegør kort for indholdet i og formålet med Stabilitets- Vækstpagten:
b. Forklar med inddragelse af forsyningsbalancen, hvad der menes med følgende citat fra bilag 2: ”… og landets eksportafhængighed gør det sårbart over for en global afmatning. Tyskland er nødt til at arbejde på sin hjemmemarkedsefterspørgsel.”
c. Beregn den direkte rente på en spansk og en tysk 10-årig statsobligation ud fra følgende oplysninger om rente og kurs:
Spansk 10-årig statsobligation, nominel rente 3 %: kurs 54,50
Tysk 10-årig statsobligation, nominel rente 3 %: kurs 93,75
Forklar hvordan den offentlige saldo i de to lande, som fremgår af bilag 1, kan være med til at forklare forskellen i de beregnede renter.
Opgave 2
Analyser på baggrund af bilagene den økonomiske udvikling i Tyskland og Spanien i perioden 2005-2010:
Opgave 3
a. Diskuter med udgangspunkt i analysen de to landes fordele og ulemper ved deltagelse i ØMU'en og den fælles valuta:
b. Diskuter med udgangspunkt i bilag 7 og 8 om Europagten er tilstrækkelig til at Tyskland og Spanien forsat kan have fælles valuta:
Uddrag
"Det økonomiske og monetære samarbejde i Europa – Tysk og Spansk økonomi:
Opgave 1
a. Redegør kort for indholdet i og formålet med Stabilitets- Vækstpagten:
Da euroen i 1999 blev indført var især tyskerne bange for, at landene i Sydeuropa ikke ville overholde de krav, der var til de offentlige budgetter, og som var opstillet i forbindelse med ØMU'en og den fælles valuta. Derfor blev stabilitets- og vækstpagten vedtaget i 1997, som havde til formål at stille krav til landenes offentlige budgetter.
Denne pagt kræver, at de enkelte landes offentlige finanser over nogle år i gennemsnit skal være i balance eller i overskud. I og med, at disse medlemslande skal overholde denne pagt, vil de være udrustet til at klare eksempelvis en lavkonjunktur, som vi lige har set eksempel på grundet finanskrisen.
I pagten er det også vedtaget, at eventuelle underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP. For at få gang i hjulene igen efter en finanskrise, mener visse økonomer, at man bør følge den keynsianske teori om at føre lempelig finanspolitik.
Dette kan være svært, da staten eksempelvis ikke har råd til at ”pumpe” penge ud i samfundet til byggerier og lignende for at bekæmpe arbejdsløsheden. Derfor har pagten også været kritiseret at visse økonomer, som i stedet har forslået nogle ændringer i reglerne."... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
