Tirsdag nat

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Tirsdag nat”. Novellen er skrevet af Helle Helle i og udgivet i Biler og dyr (2000).

Vi giver dig et resumé af teksten og gennemgår de centrale elementer i analysen. Derudover får du også hjælp til fortolkningen. Hvis du har brug hjælp til at komme i gang med din analyse, kan du læse vores arbejdsspørgsmål. Har du brug for et hurtigt overblik, kan du læse vores noter til teksten. 

 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Slutningen er dobbelttydig

Slutningen på en ”Tirsdag nat” er dobbelttydig. Det vil sige, at vi både kan tolke den som lykkeligt forløst og som det modsatte. Umiddelbart løses konflikten ellers mellem parret, da de begge falder i søvn. Det ser vi her: 

Så falder jeg endelig i søvn, og denne gang sover jeg virkelig. Det gør John også. Det er en meget velgørende søvn. Vi vågner tæt sammenslyngede med begge hoveder på samme pude. 

Både Bente og John har, ifølge hende, fået en ”meget velgørende søvn”. De vågner i harmonisk forening (”tæt sammenslyngede”). Fortælleren skifter også fra jeg til vi, hvilket viser, at parret er blevet forenet frem for at fortsætte deres uoverensstemmelser. 

Men novellens slutning peger på, at konflikten og misforståelserne nok ikke er forbi: 

Jeg lægger planer. Efter arbejde vil jeg købe nyt tøj og skønlitteratur, imponerende tykke bøger. Jeg vil læse på mange tider af døgnet, henført, umulig at trænge igennem til.

John har tidligere beskyldt Bente for at ville gøre sig mere interessant. Slutningen lader til at bekræfte hans mistanke, for Bente vil forbedre sig selv ved at købe nyt tøj og ”imponerende tykke bøger”. Hun vil altså forsøge at virke spændende og intelligent i Johns øjne. Det er især brugen af tillægsordet ”imponerende”, der peger i den retning. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Tirsdag nat

[1]
Bedømmelser
  • 09-03-2024
    Givet af 1.g'er på STX
    Det hjalp rigtig meget, måske skulle der have været eksempel på en indledning og konklusion. Men det hjalp meget.