Noter til Filosofi C

5 5 5 5 5 5 (2 bedømmelser)
Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Studienet.dk.

Uddannelse

STX 3.g

Fag

Filosofi C

Karakter

Ingen givet

Antal sider

114

Antal ord

27311

Filformat

PDF

Noter til Filosofi C

Noter til Filosofi C.

Noterne kommer blandt andet ind på erkendelsesteori, argumentationsteori, politisk filosofi, etik og eksistensfilosofi.

Indhold
Hvad er filosofi
At filosofere er at uddanne sin egen uvidenhed (Sokrates) 7
Filosofiens discipliner 7
Erkendelsesfilosofi
Filosofihistorie 10
De grundlæggende spørgsmål 10
Aristoteles: ”filosofiens opståen og væsen” fra Metafysik 10
De to hovedspørgsmål 10
Sofister 10
Urstofteorier 11
Thales 11
Anaximander 11
Pythagoras 12
Forandringsproblemet 12
Heraklit (ca. 540-480 f.v.t.) 13
Parmenides (ca. 540-480 f.v.t.) 14
Erkendelsens to veje 14
Zenon (ca. 490 - 445 f.v.t.) 16
Demokrit (ca. 460-371 f.v.t.) 16
Idealisme 18
Platons (427-347 f.v.t.) Idélæren 18
Hulelignelsen 18
Linjelignelsen 19
Forholdet mellem fænomener og ideer 20
Empirisme 20
Aristoteles (384-322 f.v.t.): Stof/form, årsagslære 20
Det enkelte ting = stof + form 21
Forandring 21
De fire årsager 21
Induktion + induktionsproblem og skepsis 22
John Locke (1632-1704) 22
George Berkeley (1685-1753) 22
David Hume (1711-1776) 23
Hume, David: An Inquiry concerning Human Understanding, da. version: En undersøgelse af den menneskelige erkendelse 23
2. afsnit: Om forestillingernes oprindelse 23
4. afsnit: Skeptisk tvivl angående forstandens virksomhed 26
Opsamling, 4. afs.: 27
Rationalisme 29
Cogito, cartesiansk subjekt 29
René Descartes (1596-1650) 29
Tekstgennemgang, af Om metoden 30
Sextus Empiricus' beskrivelse af den pyrrhonæiske skepsis 32
Augustins (354-430) lære om synden og den fri vilje 34
Dialogen om den fri vilje 35
Rationalisme kontra empirisme 36
Descartes' rationalisme (ref. renæssance + humanisme) 37
Humes empirisme (ref. Newton + naturvidenskab) 37
Kritisk realisme (Kant: 1724-1804) 38
Kant, Immanuel: Kritik der reinen Vernunft, da. version: Kritik af den rene fornuf. 39
Analytisk a priori, syntetisk a posteriori, syntetisk a priori og anskuelsesformer 39
Tekstgennemgang: af Kritik af den rene fornuft: Indledninig 39
Gennemgang af Kant-afsnit i Fink, Hans et. al. (red.): Menneske, natur, samfund, p. 309-313. 41
Nietzsches livsfilosofi 46
(efter opsummering) 46
pointe: til og med illusionen om, at det har overskredet alle illusioner, hvorpå historien gentager sig. 47
andre pointer: 47
Noter (til referat) 47
Tekstgennemgang: af Nietzsche: Afgudernes ragnarok 47
s. 36-43, "Fornuften" i filosofien 47
s. 44-49, Moralen som naturstridig 49
Sprogfilosofi (Platon og Aristoteles) 50
Poppers (1902-1994) videnskabsteori 50
Den kritiske rationalisme 50
Falsifikation som demarkationskriterium 51
Induktionsproblemet 51
Ad hoc-hypoteser og metoderegler 52
Poppers fallibilisme 52
Argumentationsteori
Argumenttyper 53
Almindelige argumenttyper 53
Tegnargument 53
Årsagsargument 53
Klassifikationsargument 53
Generaliseringsargument 54
Sammenligningsargument 54
Autoritetsargument 54
Det moderne/nye argument 55
Motivationsargument 55
De foregående argumentationstyper kan inddeles i tre grupper 55
Fejltyper og knep 56
At gå efter manden… 56
Afledningsargument 56
Glidebaneargument 56
Skråmandsargument 57
Cirkelslutning 57
Deskriptive og normative argumenter 57
Deskriptive argumenter 57
Normative argumenter 57
Sandheds- og gyldighedskriterier 58
Påstande og argumenter 58
Hvornår er der tale om et argument? 58
Argumentindikatorer 58
Gyldighed 58
Holdbare argumenter 59
Uholdbare argumenter 59
Sandhed 59
Slutningsformer 59
Syllogismer: Logiske (gyldige) slutningsformer (via Aristoteles) 59
Abduktion 59
Induktion 60
Deduktion 60
Erkendelsens tretaktsmotor... 60
Fakultær tretaktsmotor... 61
Fortegnet forslag via Charles S. Peirce: 61
Reel Peirce-rækkefølge: 61
Opsummerende 61
Slutningsformerne supplerer hinanden 61
De præsenterede syllogismer indgår i alle fag og på alle fakulteter 61
Politisk filosofi
Machiavelli (1469-1527): af Betragtninger og Fyrsten 62
Af Betragtninger 63
Af Fyrsten 63
Retfærdighedsteori 64
(naturlighed vs. kompensation for naturlig uretfærdighed: Platon vs Rawls) 64
Platon, sammenhæng ml. idé- og statslære + forståelsesspørgsmål 64
John Rawls, bio + ang. velfærdssamfundet + forståelsesspørgsmål 65
Udgangspunkt 66
Projekt 66
Opsamling vedr. Platon og retfærdighed 67
Tekstgennemgang: Rawls: af En teori om rerfærdighed 68
Naturtilstand og samfundspagt 70
Hobbes: af Leviathan 70
Menneskehedens naturtilstand, af Leviathan 71
Statssamfundets årsager, opståen og definition, af Leviathan 72
Locke: af Anden afhandling om styreformen 74
Tekstgennemgang 74
John Locke (1632-1704) 76
Opsamling, Locke-uddrag 76
Vedr. Lockes menneskesyn 77
Lighed og forskel mht. Platon… 77
Lighed og forskel mht. Rawls… 77
Lighed og forskel mht. Hobbes 78
Kommunisme 79
Karl Marx (1818-1883) 79
Marx og Engels: af Det kommunistiske manifest 80
Indskud 80
Marx materialist. 80
Marx' kritik af liberalismen: 81
Marx' analyse af klassekampen: 81
Marx' argumenter mod liberalistiske indvendinger: 81
Problemer mht. Marx: 82
I øvrigt: 82
Begreber: 83
Fukuyama 84
Tekstgennemgang af Fukuyama, Francis: (af) Historiens afslutning og det sidste menneske (1992). 84
Liberalismekritikker 87
Mikkel Thorup: Det “ubundne” selv. Introduktion til fire liberalismekritikker 87
1. Højre- og venstre-ideologiske kritikker af liberalismen 88
2. Fokus på højre-ideologisk kritik 88
3. Fokus på venstre-ideologisk kritik 89
4. Kommunitaristisme [kvasi-højre] og republikanisme [kvasi-venstre] 89
5. Fokus på kommunitaristisk kritik 90
6. Fokus på republikansk kritik 90
7. Konklusion 91
Etik
Vigtige perioder for den etiske filosofi 93
Etikkens udvikling 93
Typisk dilemma for etikken i filosofien: 95
Aristoteles dydsetik 95
Tekstgennemgang: Troelsen: Aristoteles: Den nikomachæiske etik 96
Benthams nytteetik, konsekvens 98
Lyst og smerte 98
Nytteprincippet 98
Samfundet som fiktivt legeme 99
Parametre for lyst og smerte 99
Kants pligtetik, intention 100
Den gode vilje 100
Pligtbegrebet 100
Moralloven 101
Den almengyldige handlingslov 101
Det kategoriske imperativ 101
Tekstgennemgang: Kant, Immanuel: Af Grundlæggelse af moralens metafysik 101
Nietzsches livsfilosofi 105
Løgstrups kristen etik 105
Eksistensfilosofi
Eksistentialisme 107
Jean-Paul Sartre 107
Det fænomenologiske udgangspunkt 107
Eksistenskrise 108
Kierkegaard-stadier 108
Kierkegaard om det religiøse i forhold til det moralske. 109
Camus: Eksistentialisme som middelhavshumanisme 113
Sartre: eksistens/essenstænkning 113
Sartre: Kvalmebegrebet 113

Uddrag
Hvad er filosofi?
Ordet filosofi kommer fra de to græske ord filos, der betyder 'ven' eller 'en, som man holder af', og sofia som betyder 'viden' eller 'indsigt'. Filosofi er altså kærlighed til viden.
”Fordybelse i og kundskab om alle ting” - Pytagoras
Filosofi og visdom begrunder sig på:
- System af erfaringer
- Det alle kan indse som fornuft – ratio
Den amerikaske filosof Quine har engang sagt, at alle de vigtigste spørgsmål inden for filosofien bliver stillet af børn på 4-5 år. Det er spørgsmål som:
- ”Hvad er det?”
- ”Hvordan ved du det?”
- ”Hvorfor skal jeg?”
Det første spørgsmål er hovedspørgsmålet i den filosofiske disciplin, man kalder ontologi (dvs. 'læren om væren' eller 'virkelighedsteori'), det andet er erkendelsesteoriens hovedproblem, og det tredje er etikkens.
Filosofi er at stille sig selv spørgsmål om de ting, der er vigtige i livet, at forsøge at få svar på, hvem vi er, og om vores liv har en mening. Det er nemmere at stille filosofiske spørgsmål end det er at få svar på dem. I faget filosofi beskæftiger man sig med betingelsen af, at man skal kunne bære en vis grad af frustration - når man forsøger at trænge ned i et spørgsmål og finde svar, støder man oftest ind i endnu flere spørgsmål og man når faktisk sjældent - eller måske aldrig - et fyldestgørende svar.
Kilderne til visdom er hoveddelt i den induktive og deduktive skole. Helt sort på hvidt vil man sige at dem som senere bliver til empiristerne og materialisterne tilhører den induktive skole. Rationalisterne og idealisterne tilhører den deduktive. De er modsætninger men udelukker ikke hinanden.
Er man realist går man ud fra at verden findes, uanset subjektive fortolkninger. Den er ikke knyttet til et menneskes iagttagelser og eksisterer også når et menneske dør.
Logik er en form og ikke noget endegyldigt. Dette bevises blandt andet af Parmenides håbløse tankegang om at forandring kun er et sansebedrag. Dog kan hans uforgængelige sætning ikke ... [læs mere nu]