Mobiltelefonens mange forbandelser
- HHX 3. år
- Dansk A
- Ingen givet
- 3
- 1581
Eksempelbesvarelse: Mobiltelefonens mange forbandelser
Her kan du se vores eksempelbesvarelse af opgave 4 fra det vejledende opgavesæt 1 til Dansk A på HHX fra august 2018.
Opgave 4
Foretag en analyse af ”Mobiltelefonens mange forbandelser” med særligt fokus på argumentation, sproglige virkemidler og målgruppe. Vurdér kronikkens gennemslagskraft i forhold til målgruppen. Diskutér artiklens overordnede problemstilling.
Studienets kommentar
Se også vores vejledning til analyse og vurdering på HHX og HTX.
Uddrag
Kronikken er præget af en række små fortællinger. Mange af dem handler om Olesens eget liv og går helt tilbage til hans barndom i 50'erne, hvor telefoner og tv ikke fyldte noget i hverdagen. Han så kun tv ved ”særlige lejligheder” (l. 206), for kun naboen havde tv. Til den historie bemærker han: ”Ellers levede vi udmærket uden” (l.196-209). Han fortæller også om 80'erne 0g 90'erne, hvor han kunne holde fri efter arbejdstid, fordi mobiltelefonerne endnu ikke havde haft deres indtog i alles liv. Som kontrast til fortiden prøver Olesen at vise, hvor galt det står til i dag. I kronikkens første afsnit beder Peter Olesen fx læseren forestille sig en bus- eller togtur:
Sæt Dem ind i en bus og kør en tur gennem byen eller landskabet. Gør det samme i et tog. Kik ud ad vinduet og iagttag alt det, vi passerer. Man læner sig bare tilbage og suger til sig af indtryk. […] se, hvad de fleste medpassagerer foretager sig. […] de kikker med garanti ikke ud ad vinduet, men ned i deres medbragte små lysende skærme. De er på. De er ikke mentalt til stede… (l. 8-24)
Situationen i citat kan stort set alle mennesker genkende. Det er noget, vi ser overalt og måske endda selv gør: vi nyder ikke pausen, men prøver at se travle ud med vores telefoner. Olesen har en række lignende eksempler på, hvordan folk ikke er ”mentalt til stede”. Han giver også et par eksempler på, at folk har højlydte private samtaler på telefonen i det offentlige rum.
Eksemplerne appellerer til vores følelser (patos), da vi sikkert også har følt en irritation over manglende mental tilstedeværelse eller andre folks private samtaler. Samtidigt appellerer eksemplerne til fornuften (logos), fordi de står i kontrast til beskrivelserne af den mere rolige og næsten idylliske fortid, som Olesen fortæller om. Han bruger også en appel til fornuften, da han nævner mobilen som en fare i trafikken (l.125-44), som et problem i skolen (l. 211-18) og minder om undersøgelser af stress og fraværende forældre (l. 218-... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind