Min krop er ikke til debat | Opgave om køn og krop i den offentlige debat

Uddrag

Året 1915 er vigtigt i Danmarks historie. Det kan måske virke som længe siden, men den udvikling, som virkelig tog fart i årene efter 1915, følger vi stadig tæt i dag. Kvinderne fik stemmeret i Danmark, og ligestillingen har gået sin sejrsgang lige siden. Mænd og kvinder har altid været fascinerede af hinanden, og vi kan ikke komme uden om det; vi har brug for hinanden. Men mænd og kvinder bliver aldrig ens, og hvis man spørger forfatter og journalist Stephanie Caruana, er der meget stor forskel på, hvordan mande- og kvindekroppen behandles i den offentlige debat og i det daglige liv. Hun står bag artiklen ”Min krop er ikke til debat”, som blev bragt i Information den 15. maj 2015. Der er et udbredt fokus og pres på kvindekroppen, men er mandekroppen ikke også under pres?

Caruana kommer i artiklen med en række påstande om køn og krop i den offentlige debat. Hendes hovedpåstand er, at der er meget stor forskel på, hvordan mænds og kvinders kroppe debatteres. Kvindens krop kan altid diskuteres, fordi den opfattes som afvigelsen, hvorimod mandens krop opfattes som standarden. Skribenten pointerer, at den forventning, der er til kvinders krop, betyder, at ”kvinder måler sig selv hele tiden, retter sig selv og hinanden ind”. Og hun erklærer endvidere, at hun også selv er med til at opretholde de krav, som stilles til kvinden. Hun er bevidst om, at kravene er der, men kan ikke bare ignorere dem. Det skyldes, at kravene er indgroet i alle, og det er derfor, kvinder ikke bare kan stoppe med at stille krav til sig selv og hinanden... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind