Mælk

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Mælk”. Novellen er skrevet af Simon Fruelund og udgivet i novellesamlingen Mælk fra 1997.

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt igang med teksten. Derefter ser vi på de centrale elementer, som du bør have med i din analyse. Til sidst får du hjælp til at fortolke novellen.

Du kan også lytte til podcasten, hvor vi går i dybden med novellen.

Analysehjælpen kan give dig en god start på dit eget arbejde, hvis du skal fremlægge om novellen eller skrive en opgave. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne. 

Her kan du læse vores generelle råd til brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Konflikten mellem Olaf og Albert forklares ikke

Den centrale tomme plads i ”Mælk” er forholdet mellem Olaf og hans bror, Albert. Vi forstår, at der er en konflikt mellem dem:

Jeg forbandede mig selv, jeg burde vide bedre, tænkte jeg, Albert har altid haft næse for ulykker. Jeg tog blikket til mig og ignorerede ham stift, da han stillede sig ved siden af mig.

Olafs følelsesmæssige reaktion kommer helt frem som det første. Vi forstår derfor, at der er en dårlig relation mellem de to brødre. I hvert fald kan Olaf ikke lide sin bror. Det understreges af, at Olaf starter med at ignorere ham med det samme. 

Denne tomme plads består af, hvad konflikten mellem dem går ud på. Vi ved kun, at der er dårlig stemning mellem dem, og at Albert til sidst beskylder Olaf for at være for stolt. Beskyldningen om stolthed kunne være en beskyldning om, at Olaf har vanskeligt ved at tilgive sin bror for noget, som er sket i fortiden. 

Måske kan konflikten ligge omkring holdningen til religion. Brødrene repræsenterer nemlig hvert sit livssyn. Kristendommen fylder for Albert, mens Olaf tager afstand fra troen. Måske har de haft en religiøs opdragelse, som Olaf senere har vendt sig imod.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Mælk

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.