Her får du hjælp til at analysere og fortolke romanen Sult, som blev udgivet i 1890. Romanen er skrevet af Knut Hamsun (1859-1952), der regnes for én af de første modernistiske forfattere, både i norsk litteraturhistorie og internationalt. Helt frem til i dag har han også inspireret mange danske forfattere, akkurat som han gjorde i samtiden.
I analysehjælpen finder du først en side med relevant baggrundsviden om romanen og forfatteren. Dernæst giver vi dig et kort resume af hele romanen efterfulgt af lidt længere resumeer af hver af romanens fire dele. Herefter finder du så selve analysen af romanen, hvor vi gennemgår Sult ud fra alle de punkter, der som regel er med i en romananalyse.
På de nederste side finder du fortolkningen, hvor vi ser på de dybereliggende temaer i Sult, samt en perspektivering af romanen til den litteratur- og kulturhistoriske sammenhæng, den er en del af.
Vi citerer fra den norske udgave af romanen, fordi mange bruger den i deres opgaver. Sproget ligner næsten dansk og sidetallene svarer stort set til sidetallene i de fleste danske udgave, så det er let for dig at finde citater på dansk, hvis du har brug for det.
Uddrag
Her kan du læse et kort uddrag af analysehjælpen
Romanen tematiserer også længsel efter mening og anerkendelse
Titlen Sult kan forstås på flere forskellige måder. Det er helt oplagt, at titlen skyldes hovedpersonens fysiske sult. Han mangler som regel mad for at være godt tilpas og rolig i sin krop. Men det er, som om sulten også har en symbolsk betydning.
Vi kan tolke sulten som et symbol på længsel. I romanen er det i høj grad en længsel efter at være del af en meningsfuld sammenhæng. Igen og igen følger vi hovedpersonen på hans forvirrende vandringer rundt i Kristiania. Det er som om, han søger noget bestemt, uden nogensinde at finde det. Når han ind imellem får penge til mad og husly, bliver han glad, men det er en overfladisk glæde, der hurtigt forsvinder. Det tyder på, at det er en dybere længsel og en ’sult’ på et andet niveau, han mærker.
Den symbolske sult gælder dog ikke kun sulten efter mening, men også en længsel efter anerkendelse. Al hans arbejde med at skrive artikler og skrive på et teaterstykke er drevet af en anden længsel end længslen efter at få mad på bordet. Han lader til at savne anerkendelse og at blive set for det, han er, nemlig en ung mand med et stort skrivetalent. Han får et par gange at vide, at han har talent, og det gør ham utrolig glad og ydmyg. Han føler sig forpligtet på dette talent, men hans sult og dårlige vilkår gør det vanskeligt – hvis ikke umuligt – for ham at koncentrere sig om skrivearbejdet.
