Uddannelse | Fællesdel | Samfundsfag A
- STX 3.g
- Samfundsfag A
- 12
- 4
- 1137
Eksempelbesvarelse: Uddannelse | Fællesdel | Samfundsfag A
Her er en eksempelbesvarelse af fællesdelen fra eksamenssættet "Uddannelse" der blev brugt ved skriftlig eksamen i samfundsfag A på stx d. 30. maj 2012. Du kan bruge eksempelbesvarelse som inspiration for din egen besvarelse.
Opgaveformuleringerne lyder:
1a. Opstil en model, der indeholder fem faktorer, der kan forklare det mønster, som kan
udledes af figur 1. Modellen skal understøttes af faglige begrundelser.
1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre, der fremgår af tabel 1. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse.
1c. Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning imod nedenstående citat om brugerbetaling på videregående uddannelser.
Uddrag
Mønstret. Figuren viser, at studerende, der har forældre med lange videregående uddannelser, er overrepræsenterede på lange videregående uddannelser. På samme måde er studerende, der har forældre uden videregående uddannelse, underrepræsenterede. Det har jeg i modellen ovenfor betegnet ”Social arv i uddannelsessystemet”.
Primær socialisering. Primær socialisering foregår mellem et menneske og dets allernærmeste relationer, fx familierelationer. Børn af akademisk uddannede forældre vil typisk have oplevet, at bøger og videnstilegnelse har været en naturlig del af hverdagen. Børnene er altså opvokset i en hverdag, hvor uddannelse er naturligt, og det kan...
---
Hypotese 1
Kvinder stemmer i højere grad end mænd på partier fra rød blok, fordi kvinder er mere tilbøjelige til at arbejde i den offentlige sektor.
Begrundelse
Ud fra tabel 1 kan det konstateres, at kvinder i højere grad end mænd stemmer på partier fra venstrefløjen (S, SF og EL). Således er andelen af kvinder, der stemmer på partier fra venstrefløjen, 47,4%, mens andelen kun er 37,5% blandt mænd. Dette kan bunde i, at kvinder, i højere grad end mænd, arbejder i den offentlige sektor, og at den offentlige sektor derfor udgør indtægtsgrundlaget for flere kvinder end mænd. Partier fra venstrefløjen har typisk sikringen af velfærdsstaten...
---
I citatet argumenterer Nils Wiese for, at brugerbetaling vil være problematisk, fordi det fører til, at færre tager en uddannelse, og fordi det skaber øget ulighed i uddannelse. Ud fra et liberalistisk perspektiv kan der derimod argumenteres for, at brugerbetaling på videregående uddannelser er en fornuftig idé. Ifølge liberalismen er det individets eget ansvar at være sin egen lykkes smed, og selv at sikre sig et godt levegrundlag. Eftersom uddannelse er et personligt valg og ikke er påtvungen, er det fair at pålægge den enkelte at betale for sin egen uddannelse. Den enkelte har desuden udsigt til... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
