Landeanalyse af Indien, Danmark og Tanzania i IØ A
- HHX 3. år
- International Økonomi A
- 12
- 12
- 2896
Landeanalyse af Indien, Danmark og Tanzania i IØ A
Her finder du en landeanalyse og sammenligning af Indien, Danmark og Tanzania.
Landene bliver analyseret med udgangspunkt i forskellige faktorer:
"Økonomiske forhold, erhvervsstrukturen, befolkningsforholdene, aldersfordelingen, HDI og Porters udviklingsproces.
Indhold
Landeanalyse
- Indledning
- Indien
- Tanzania
- Danmark
- Erhvervsstrukturen - erhvervssektormodellen
-- Indien
-- Danmark
-- Tanzania
- Befolkningsforhold – den demografiske transition
-- Indien
-- Danmark
-- Tanzania
- Aldersfordeling – alderspyramide
-- Indien
-- Danmark
-- Tanzania
- HDI - levestandard
-- Porter's udviklingsproces
- Diskuter hvilke usikkerheder, der kan være ved at anvende udviklingskendetegnene til vurdering af et lands udviklingsniveau.
- Kilder
Uddrag
Indledning
Opgavens landeanalyse vil blive analyseret med udgangspunkt i forskellige faktorer, henholdsvis de økonomiske forhold, erhvervsstrukturen, befolkningsforholdene, aldersfordelingen, HDI og Porters udviklingsproces. Dette gøres formedelst det ikke er muligt, at analysere et lands udvikling på baggrund af én faktorer. Der vil blive foretaget en komparativ analyse for at opnå et billede af, hvorledes udviklingen forholder sig henholdsvis i de forskellige landegrupper. Landeanalysen afgrænses således, at den tager udgangspunkt i analyseperioden 1990-nu. Dette skyldes, at jeg finder det interessant at kigge på, hvilken indflydelse den økonomiske reformering i 1991 har haft på Indiens udvikling og vækst.
Økonomiske forhold - vækstmodellen
Én vigtig målestok til at belyse et lands velstand er et lands produktion. Produktionen i et land måles ved anvendelse af begrebet; Bruttonationalprodukt (BNP). Med henblik på at opgavens landeanalysen er en komparativ analyse, vil denne sammenligning tage udgangspunkt i BNP i ppp, da dette begreb belyser et mere præcist billede af befolkningens købekraft. Dette skyldes at man ved udregningen af dette begreb dels har fjernet valutakursusikkerheden, samt taget hensyn til mange u-landes statstilskud til fødevare, husleje m.m., som overordnet set signifikant øger forbrugsmulighederne hos befolkningen. BNP i ppp viser altså med andre ord en befolknings reelle købekraft og oplyser hermed en mere præcis udvikling i et land.
På baggrund af ovenstående materiale kan hvert land plottes ind vækstmodellen, som tager udgangspunkt i 4 forskellige vækstfaser. Fase 1 dækker over fattige u-lande uden udvikling og som er i besiddelse af en årlig vækst i BNP pr. indbygger på 0-1 pct. Fase 2 er u-lande, der er påbegyndt industrialisering og som oplever en årlig vækst i BNP pr. indbygger på 1-3 pct. Fase 3 indikerer ny industrialiserede lande, hvor den årlige vækst i BNP pr. indbygger befinder sig på 3-9 pct... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
