SRP: Kvinderoller i litteraturen | Dansk A og Engelsk A

  • STX 3.g
  • SRP (Dansk A, Engelsk A)
  • 10
  • 24
  • 8002
  • PDF

SRP: Kvinderoller i litteraturen | Dansk A og Engelsk A

SRP om kvinderoller i litteraturen. Studieretningsprojektet er skrevet i dansk og engelsk. Opgaven tager udgangspunkt i følgende:

"Med udgangspunkt i en redegørelse for britisk modernisme, amerikansk realisme og det moderne gennembrud med afgørende fokus på kvindernes rolle i familien og samfundet, vil jeg analysere og fortolke James Joyces: ”Eveline”, Kate Chopins: ”The Story of an Hour”, Amalie Skrams: ”Madam Høiers Lejefolk” og Herman Bangs: ”Irene Holm” med særligt fokus på fremstillingen af de kvindelige hovedpersoner.

Endeligt vil jeg perspektivere til et nutidigt eksempel på fremstilling af kvinder i litteraturen i form af Jan Sonnergaards: ”Kimono mit hus” for netop at kunne diskutere kvindens rolle".

Opgaven er skrevet i 2013.

Lærers kommentar

"Super god strukturering og super flot opgave! Du får vist dine stærkeste analytiske sider og forholder dig tekstnært til dine tekster. Du vil rigtig mange ting, og derfor kan det få steder synes en smule uoverskueligt, men du kommer i dybden med de vigtigste ting inde for hver tekst. Jeg savner dog lidt mere "spor-arbejde" i din analyse/fortolkning af "Eveline" m.m.. Stort og solidt 10-tal"

Studienets kommentar

Siden eksemplet blev skrevet, har man ændret på nogle af kravene til SRP, så udformningen kan afvige lidt fra den måde, som et SRP skal skrives og bygges op i dag.

Før i tiden var der fx ikke de samme krav til anvendelse af faglige metoder. Derfor kan gamle studieretningsprojekter nogle gange anvende samme metode i begge fag. I dag er der krav om flere metoder. Hvis du for eksempel laver nykritiske tekstanalyser i begge fag, er du altså nødt til også at inddrage en anden metode.

Derudover skal du ikke længere skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk.

Vi har skrevet SRP-bogen, som giver dig en grundig vejledning i alle dele af arbejdet med SRP. Den er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Indledning 2
Kvinderoller i litteraturen 3
Den britiske modernisme 3
Kvinderne blev karakteriseret og afgrænset af mænd 3
Den amerikanske realisme 4
Kvinderne levede i et kønsbestemt samfund 4
Det moderne gennembrud 5
Et af hovedbudskaberne var frihed 5
Kate Chopins: ”The Story of an Hour” 6
Mrs. Mallards personlighed 6
Herman Bangs: ”Irene Holm” 9
Hun er en danserinde fra Det Kongelige Teater 9
Delkonklusion 12
Amalie Skrams: ”Madam Høiers Lejefolk” 12
Madam Høier er ikke en tidstypisk kvinde 12
Delkonklusion 14
James Joyces: ”Eveline” 15
Den pligtopfyldende Eveline 15
Konklusion 18
Den moderne kvindes parforhold 19
Litteraturliste 23
Bilag 24

Uddrag

Indledning

”At drukkenskab […], fattigdom, sult, […] og nærighed fandtes, vidste man jo godt.
Men det var ikke noget, litteraturen skulle tale om. […]
Og det var slet ikke noget, en kvinde skulle beskæftige sig med[…]”

I det gamle og traditionelle samfund var alt kønsbestemt. Det var et mandsdominerende og patriarkalsk samfund , hvor kvinden var underordnet manden både i hjemmet og i samfundet. Efterhånden kan en længsel efter frigørelse fra denne kvinderolle spores i litteraturen, da forfattere under bl.a. det moderne gennembrud, den amerikanske realisme
og den engelske modernisme, begynder at sætte netop kvindens rolle under debat.
Men hvordan bliver kvinden fremstillet i et nutidigt eksempel ift. dengang?
Lever kvinden stadig i et kønsbestemt samfund og er underordnet sin mand?
Eller er det omvendt?
Med udgangspunkt i en redegørelse for britisk modernisme, amerikansk realisme og det moderne gennembrud med afgørende fokus på kvindernes rolle i familien og samfundet, vil jeg analysere og fortolke James Joyces: ”Eveline”, Kate Chopins: ”The Story of an Hour”,
Amalie Skrams: ”Madam Høiers Lejefolk” og Herman Bangs: ”Irene Holm” med særligt fokus på fremstillingen af de kvindelige hovedpersoner.
Endeligt vil jeg perspektiver til et nutidigt eksempel på fremstilling af kvinder i litteraturen i form af Jan Sonnergaards: ”Kimono mit hus” for netop at kunne diskutere kvindens rolle.

Kvinderoller i litteraturen
Den britiske modernisme
strakte sig i England over tidsperioden 1901-1950. Den betegnes som værende mere en europæisk bevægelse i stedet for britisk, og den førte til mange frigørelser fra traditionelle bånd som f.eks. kvinders stilling i ægteskab og samfund . Perioden, modernisme, var meget præget af at eksperimentere i litteraturen og især med kvinders søgen efter frihed. De seksuelle tabuer blev i den grad udfordret, og også den kvindelige seksualitet blev debatteret .
Kvinderne blev karakteriseret og afgrænset af mænd
i en mandscentreret og mandsdomineret verden, da der var flere mænd, heriblandt sociale teoretikere, som karakteriserede kvinder med forstyrrelse, svaghed og kaos, og flere af disse teoretikere anså kvinder som værende intet andet end brugbare til det huslige og til kopulation med det modsatte køn .
Som udgangspunkt kunne kvinder i begyndelse af det 20. århundrede ikke træffe mange selvstændige eller samfundsmæssige beslutninger, og bl.a. deres seksuelle rettigheder blev ligegyldiggjort. Det var ikke før end 1. Verdenskrig brød ud, at der skete en samfundsmæssig og kønsmæssig forandring .
Denne tidsperiode repræsenteres af den irske forfatter, James Joyce (1882-1941), og mange af hans værker omhandler i høj grad hans forhold til det Irland han forlod, idet han blev katolsk opdraget, og på trods af dette gav slip på sin katolske tro og flyttede.
Joyces forfatterskab er kendt for at indeholde særlige stilistiske virkemidler som sprogteknikken: ”stream of consciousness” , og med sin roman ”Ulysses” (1922), der er både banebrydende, modernistisk og et portræt af Dublin, trådte Joyce for alvor ind i litteraturen ... Køb adgang for at læse mere

SRP: Kvinderoller i litteraturen | Dansk A og Engelsk A

[1]
Bedømmelser
  • 02-10-2016
    Givet af 3.g'er på STX
    Super god inspiration