Kulturmøder mellem kristne og muslimer i Middelalderen

Uddrag

Indledning
To verdensreligioner har længe sat præg på hinanden, lige siden oprindelsen af den nyeste. Kristendommen og islam har både haft op- og nedture i den tid de har eksisteret sammen. Der er til tider kommet gode ting ud af mødet for begge parter, men andre gange er det gået grueligt galt.

Udgangspunktet for kristendommen, samler sig om personen Jesus, Guds søn, og hans forkyndelse, samt betydningen af hans død ud fra troen på hans opstandelse. Kristendommen blev udviklet til en selvstændig religion, og løsrev sig endegyldigt fra jødedommen, da den blev etableret som en afgørende del af Romerriget i 300-tallet. Efter Det Vestromerske Riges sammenbrud i slutningen af 400-tallet fastholdtes kristendommen, og bredtes yderligere ud, op gennem Europa.

Dernæst tager islam udgangspunkt i profeten Muhammeds åbenbaringer, som opstod da han via englen Gabriel hørte Guds ord, i omkring år 610. Ordene blev først formidlet mundtligt, hvorefter de blev samlet i Koranen. Koranen opfattes som evig og uforanderlig, og skal derfor helst læses på originalsproget, arabisk, da det giver ren adgang til Allahs vilje. Profeten Muhammed kom fra, og stiftede islam, i Mekka, og derfor er Mekka islams centrum og Muhammed er islams vig-tigste profet.

Begge religioner bygger på samme åbenbaringer, hvor de ser patriarken Abra-ham som central skikkelse, og i bund og grund tror de også på samme Gud,. I hvert fald fastholder begge trosretninger, at der kun findes én sand Gud. På trods af dette fælles synspunkt, har muslimer og kristne haft et hav af andre ting, at være uenige om, siden tidernes morgen. Det har ført til mange uoverensstemmelser blandt de to, og i middelalderen førte det i høj grad til hellig krig. Men midt i krigen og hadet, boede nogle kristne og muslimer sammen i samfund med fred og harmoni, og med respekt for hinanden. Jeg vil i denne opgave redegøre for kulturudvekslingen mellem kristne og muslimer i middelalderen, og med udgangspunkt i to selvvalgte illustrationer, analysere på hvad der gik godt, og hvad der gik galt.

3. Metode
Metoden jeg hovedsageligt har benyttet mig af, er kildekritik af de to illustrationer fra min problemformulering. Ved begge illustrationer oplevede jeg mangler, som f.eks. ingen kunstner til det ene og intet bestemt tidspunkt for hvornår det andet blev lavet. Det betød at jeg på nogle områder skulle være forsigtig, pga. evt. utroværdighed hos kilderne. Ved at sammenligne dem med andre kilder, blev det dog nemmere, at bestemme kildernes troværdighed, da de enten kunne fortælle det samme som illustrationerne, eller ”afkræfte” dem ved at fortælle noget helt andet.

Jeg greb kildekritikken an med det hermeneutiske, eller funktionelle, kildebegreb, hvor jeg gik ud fra at kilderne i princippet indeholdt et uendeligt antal oplysninger, som jeg kunne få frem ved at stille en række forskellige spørgsmål, fra en række forskellige vinkler... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind