[0]

Forældre­skabet har sejret ad h... til

Her kan du få hjælp til at arbejde med debatindlægget “Forældreskabet har sejret ad h… til”. Vi ser på synspunkterne om forældreroller i dag. Bagefter giver vi dig hjælp til at finde ud af, hvordan skribenten, Thomas Skovbo, argumenterer for synspunkterne. Du får også inspiration til at diskutere artiklens synspunkter og temaet om forældrenes rolle over for deres børn mere generelt.

Opgavehjælpen er rettet mod opgave 4 fra dansk skriftlig eksamen på STX den 24. maj 2016. Du kan naturligvis også bruge hjælpen, hvis du arbejder med artiklen på en af de andre ungdomsuddannelser.

Forældreroller i dag

Opgaven skal indeholde en redegørelse for synspunkterne og en karakteristik af argumentationsformen i “Forældreskabet har sejret ad h... til”. Diskuter synspunkterne.

I denne opgave skal du anvende materiale fra internettet.

Resume af teksten

Afsender: Thomas Skovbo (f. 1973), viceskoleleder og debattør
Udgivelse og dato: Berlingske Tidende, 20. december 2014
Genre: Debatindlæg

I debatindlægget tager Thomas Skovbo udgangspunkt i sine egne oplevelser som forælder. Han beskriver, hvordan weekender og hverdagsaftener er fyldt til randen med arrangementer og aktiviteter for hans børn, hvor han selv skal deltage sammen med andre forældre. Skovbo mener, at det er udtryk for en overdreven nursing af børnene, som ikke bliver selvstændige af, at far og mor altid er på sidelinjen.

I virkeligheden ville det være bedre, hvis forældrene deltog meget mindre og i stedet dyrkede egne interesser i fritiden, mener han. Når forældre stiller op med stort overskud og højt humør ved samtlige af børnenes aktiviteter og arrangementer, mener Skovbo, at det i virkeligheden er falsk og påtaget. For egentlig har de slet ikke lyst til det. De bliver også dårlige forbilleder for deres børn, hvis de viser dem, at den eneste måde at leve på er at opgive alt for børn og arbejde. 

Han fremfører det synspunkt, at de moderne forældre lever et selvudslettende liv til fordel for børnene. Han mener, at forældrene både ville respektere hinanden mere og få mere respekt fra deres børn, hvis de dyrkede egne interesser i højere grad.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Forældreskabet har sejret ad h... til

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.