Krim-krisen | SRP

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Samfundsfag A)
  • 12
  • 27
  • 9536
  • PDF

Krim-krisen | SRP

Dette er et Studieretningsprojekt (SRP) i Samfundsfag A og Historie A som med udgangspunkt i en sammenligning mellem Cubakrisen og Krim-krisen undersøger, om krisen på Krim er starten på en ny kold krig.

Lærers kommentar

"Super flot opgave, hvor du argumentere og konkludere på et niveau over STX".

Studienets kommentar

Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

1. Indledning
2. USA's og Sovjets politiske og militære forhold i 1950'erne og 1960'erne
2.1 Kort historisk redegørelse
2.2 De politiske forhold under starten af den kolde krig
2.3 De militære forhold under starten af den kolde krig
2.4 Karakteristika ved den kolde krig
3 Analyse af magtforholdet mellem USA og Sovjet med udgangspunkt i Cubakrisen
3.1 Indledning
3.2 Baggrund og historisk oversigt for Cubakrisen
3.3 Hvordan skal Cubakrisen forstås
3.4 Magtforholdet set fra aktørenes synspunkt
3.4.1 Gennemgang af relevante kilder – Kennedys strategi
3.4.2 Gennemgang af relevante kilder – FNs resolutionsforslag
3.5 Realistisk og liberalistisk opfattelse af magtforholdet
3.6 Magtpolitikken under Cubakrisen
4 Er nutidens krise i Ukraine starten på en ny kold krig?
4.1 Kort historisk redegørelse
4.2 Baggrunden for krisen
4.3 Sammenligning af Ukraine-krisen med den kolde krig i 1950'erne og 1960'erne
5 Konklusion og perspektivering
6 Litteraturliste
7 Bilag

Uddrag

Krisen i Ukraine starter i november 2013, og er en storpolitisk konflikt om, hvorvidt Ukraine skal være tættere knyttet til Rusland eller EU. Krisen handler om de internationale interessesfærer – dvs. om økonomiske, politiske og militære interesser mellem Rusland på den ene side og EU/USA på den anden side. Krisen beskrives med begreber som borgerkrig, invasion, revolution, illegitim valghandling og handler udover selve magten i landet om landets fremtidige internationale tilhørsforhold og har allerede kostet adskillige tusinde mennesker livet. Forholdet på Krim spiller her en helt central rolle, idet Krim-halvøen (som er på størrelse med Jylland) af Rusland har en stor militærstrategisk betydning. Rusland har en meget stor flådebase på Krim, hvorfra der er adgang til Sortehavet og videre gennem Bosporusstrædet til Middelhavet . Som led i krisen i Ukraine, ”overtager” Rusland Krim fra Ukraine, gennem den af Vesten betegnede illegitime valghandling den 16 marts 2014 om Krims udtræden af Ukraine og indtræden i den Russiske Føderation. Krisen betegnes som den største krise mellem Vesten og Rusland siden afslutningen af den kolde krig , og i en række artikler stilles spørgsmålet, om denne krise er et udtryk for, at den kolde krig er på vej tilbage. Krisen i Krim er således en delmængde af krisen i Ukraine. Opgaven behandler krisen i Ukraine, men med et specielt fokus på krisen i Krim.

Der er ca. 50 år mellem Cuba-krisen og krisen i Ukraine. Cuba-krisen ses som et af højdepunkterne i den kolde krig og det tidspunkt under den kolde krig, hvor verden er tættest på en totalødelæggende atomkrig mellem verdens to supermagter USA og Sovjet. Siden er Sovjet i 1989 politisk og økonomisk brudt sammen, og erstattet af en række selvstændige nationer, hvoraf Rusland er den største og mest dominerende, mens stormagter som Kina og en række stærke IGO'er – specielt EU - er kommet til som nye aktører på den internationale scene. En række af de politiske, økonomiske og militære forhold er således markant ændret, men alligevel ses krisen i Ukraine som et tegn på, at en ny kold krig er på vej... Køb adgang for at læse mere

Krim-krisen | SRP

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.