Københavns byudvikling | SRP i Historie og Samfundsfag

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Samfundsfag A)
  • 10
  • 25
  • 8110
  • PDF

Københavns byudvikling | SRP i Historie og Samfundsfag

Dette SRP omhandler Københavns byudvikling under Christian d. 4., redegørelse af bysociologiske teoretikere samt en vurdering af styreform og økonomisk opfattelses påvirkning på udviklingen af byen.

Projektet er skrevet i fagene Historie og Samfundsfag.

Opgaveformulering

Redegør for selvvalgte teorier om bysociologi.
Redegør for byudviklingen i tiden under Christian den 4.
Vurder hvilken betydning styreform og økonomiske opfattelse har haft/har for byudviklingen.

Studienets kommentar

Bemærk: I dette SRP er der ikke analyseret kilder i historie. Opgaven er primært på det redegørende niveau. Det skyldes en problemformulering, som ikke lægger op til analyse eller diskussion. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indledning
1.1 Redegør for selvvalgte teorier om bysociologi
1.2.1. Robert Park og den humanøkologiske teori
1.2.2. Mc Kenzie' viderudviking af den humanøkologiske teori
1.3.1. Ernest W. Burgess' model for byvækst.
1.3.2. Homer Hoyt og den sektoriske model
2.1 Redegør for byudviklingen i tiden under Christian den 4.
2.2. Redegørelse af Christian den 4.s regeringstid samt bygningsværker i København
2.3. Danmark som kolonimagt og handelsmagt ud fra Hollandskforbillede
og dens påvirkning på udviklingen af København
2.4. Christianshavn som idealby
3.1 Vurder hvilken betydning styreform og økonomiske opfattelse har haft/har for byudviklingen
3.2. Monarkiet kontra det repræsentative demokrati
3.3.Merkantilismen kontra blandingsøkonomien
Konklusion

Uddrag

Byudvikling er indbegrebet af det senmoderne samfund, hvor verden i denne periode, oplever massiv befolkningstilvækst i de urbane miljøer. Dette er ikke en tendens vi kun har set i en nutidens epoke, byudviklingen har forekommet så længe mennesket har kunne gå. Hvilke faktorer gør, at individer af forskellige samfundslag lokalisere sig forskelligt, hvilke modeller kan vi bruge til at overskue en bys udvikling, og hvorfor bliver byerne indrette som de gør? Teoretikere har siden 1800'tallet prøvet at beskrive dette med teorier og modeller. Robert Parks, Ernest W. Burgess', Mc Kenzies og Homer Hoyts forskellige teorier, er nogle af de mest fremtrædende og ligger som nogle af de mest funderede i bysociologien. Deres teorier har ændret, hvordan vi som senmoderne individer ser på de urbane miljøer og hvorfor opdelingen af byen, er som den er.

Den danske hovedstad, København, er en by som har oplevet en, på nordiske vilkår, rivende udvikling og er stadig, den dag i dag, under konstant forandring. En af de individer der har haft størst påvirkning på byens udvikling er kong Christian den 4. Kongens massive udvikling af byen under renæssancen, har præget hovedstaden lige siden. Det er derfor interessant at se på hvad der fik kongen til at udrettede de ting som han gjorde og hvorfor. Hvad var datidens idealer inden for arkitekturen og byplanlægning og hvorfor blev der bygget så meget som der gjorde?

Nogle af Københavns mest interessante epoker er under renæssancen og i nutidens senmoderne samfund. Hvad er lighederne og hvad er forskelene? De økonomiske og politiske opfattelser har altid været med til at præge byen, men med 400 år imellem, hvad har så ændret sig og hvad er stadig forholdhvis det samme? Og har styreformen og de økonomiske opfattelser overhoved haft en betydning for udviklingen?

Alle disse punkter vil blive redegjort for, analyseret og vurderet i denne opgave om Københavns byudvikling.

1.1 Redegør for selvvalgte teorier om bysociologi.
Bysociologi er en kategori inden for sociologien som omhandler verdens metropoler og deres urbane liv. Denne afgrening af sociologien er delt op i forskellige kategorier; de klassisk europæiske og amerikanske teorier samt de nyere teorier som fx. David Harvey' teori om kapitalakkumulation.
En af de helt klassiske teoretikere inden for bysociologien er den Amerikanske Robert Parkog hans teori “humanøkologi”.
1.2 Robert Park og den humanøkologiske teori
Denne teori er udarbejdet af Park i samarbejde med Burgess, som på daværende tidspunkt var studerende under Park, på Chicago universitet . Teorien er en afgrening fra Chicagoskolens bysociologi og modsat europæiske teorier ligger den vægt på det biologiske aspekt mellem mennesket og dets omgivelser frem for det kapitalistiske, der udgør hovedvægten i Simmel, Marx og Webers teorier om bysociologi. Ifølge teorien er den sociale organisering af byen resultatet af en kamp om overlevelse, hvilket har ført til en kompleks og distinktiv opdeling af det urbane miljø.
Denne udvikling er sket som resultat af, at individer søger det erhverv hvor de har de bedste kvalifikationer for at kunne konkurrere og derved sikre overlevelse. I følge Park er det urbane liv organiseret på to niveauer, henholdsvist i det biotiske niveau og i det kulturelle niveau. Det biotiske niveau refererer til de forskellige former for organisering, der bliver produceret af individernes konkurrence om knappe miljømæssige ressourcer. Det kulturelle niveau refererer til de symbolske samt psykologiske tilpasninger, til fx. miljø, fysiske og sociale forskelle. Det kulturelle niveau referer også til organiseringen af det urbane liv. Den biotiske faktor i den humanøkologiske teori har udgangspunkt i Charles Darwins og Herbert Spencers teori om socialdarwinismen, i det at den mener at individets overlevelse rent evolutionært afhænger af dets specialisering, og dermed at naturens selektion af individers, gruppers og racers overlevelse er resultatet af hvem der kan præstere bedst rent konkurrencemæssigt, “Survival of the fittest”. Med det kulturelle niveau menes, at i mindre byer holdes lokalsamfundet sammen af kooperative bånd, altså at individerne har samme kulturelle baggrund og værdier, hvilket Park kalder for “moralsk orden”. I større byer, sammensat af mange forskellige lokalsamfund, bliver disse lokalsamfund organiseret via konkurrence og funktionel differentiering, fx. bliver individer i højere sociale lag oftest samlet i et eller flere samfund, og individer i lavere sociale lag samlet i andre samfund... Køb adgang for at læse mere

Københavns byudvikling | SRP i Historie og Samfundsfag

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.