[0]

Kærestefolkene (Toppen og Bolden)

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke eventyret “Kærestefolkene (Toppen og bolden)”. Kunsteventyret er skrevet af H.C. Andersen i 1843. 

Eventyret handler om en snurretop og en bold, som ligger i en skuffe sammen. Toppen foreslår, de skal være kærester, men Bolden afslår. Hun føler sig finere end Toppen og vil hellere forloves med en svale. Bolden gennemgår en social nedtur, men Toppen omvendt stiger i graderne. Da de mødes igen, er det Toppen, som afviser Bolden. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning, tema og budskab. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

"Kærestefolkene (Toppen og Bolden)" er et tingseventyr, dvs. handlingen udspiller sig mellem besjælede genstande. Tingseventyret bliver ofte brugt til at levere et budskab om mennesker, men i en let forklædt form, som får modtagerne til at sænke paraderne. 

Man tror, man læser et uskadeligt børneeventyr og om bold og en snurretop, men til sidst går det op for læseren, at eventyret netop har spiddet nogle træk ved mennesket. I eventyrets miljø blandt legetøjet tæller de ydre værdier mere end de indre. Både Toppen og Bolden er snobber, der hæfter sig ved ydre, overfladiske værdier. 

Toppen bilder sig selv ind at være i besiddelse af en dyb følsomhed, men han længes efter Bolden, som han tror er blevet gift med en svale. Toppen giver sig hen til en idealisering af en uopnåelig kærlighed, som var typisk for samtidens borgerskab. 

Eventyrets miljøskildring kan læses som en allegorisk parodi over borgerskabet, der svælger i store følelser, men i grunden er ganske overfladiske og snobbede. Hverken Toppen eller Bolden fremstår særligt sympatiske i sidste ende. De er begge repræsentanter for et forlorent borgerskab. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Kærestefolkene (Toppen og Bolden)

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.