Analysehjælpen giver dig hjælp til udvalgte elementer i romanen og filmversionen fra 2017. Vi anbefaler, at du starter med vores arbejdsspørgsmål.
Gud er en livsnyder, der hader hverdagen
I hverdagene arbejder Gud med psykisk syge mennesker på kommunehospitalet. Men det, han virkelig lever for, er weekenderne: “Han har som sædvanlig ikke sovet i flere døgn. Det gør Gud ikke, når han har weekend.” Dér fester han med vennerne, der er nogle alternative typer. Gud er en mand, der lever for livets store øjeblikke:
Gud ser på sine venner. Fyrsvampen, Holst Andersen, Ingemar Glans. Det her øjeblik … det her øjeblik er et godt øjeblik. Det her må vi holde fast i. [...] Troskab, vi skal love hinanden troskab til evig tid, siger Gud.
Gud elsker højtidelige, alkohol-forbedrede samtaler med sine venner. Dér føler han, at han lever. Romanen antyder dog, at det mest er fuldemandssnak. At holde sig vågen hele weekenden for at drikke non-stop er heller ikke ligefrem normal adfærd - især ikke, når man har et job og en familie.
Indimellem lægger Gud store og spændende planer: Familien skal spare op til en sejlbåd, og han vil skrive en roman. To ting, der ikke har meget med den grå hverdag at gøre. Desværre drikker han pengene op og skriver kun to linjer. Det kunne antyde, at han er en drømmer, der har svært ved at føre tingene ud i livet.
Romanen giver indtryk af, at i hvert fald den yngste søn (forfatteren selv) beundrer faderen for denne fandenivoldske livsglæde. Det mærkes i de sidste linjer, hvor sønnerne fester natten igennem ligesom deres afdøde far, uden tanke på morgendagen. For som Jens forklarer: “Det er sådan man lever”.