I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Indbrud”. Novellen er skrevet af Katrine Marie Guldager i 2004 og udgivet i novellesamlingen København.
Novellen handler om manden Heinrich, der skal hjælpe sin syge, gamle mor med at male hendes herskabslejlighed på Frederiksberg. Et voldeligt hjemmerøveri sætter imidlertid en stopper for de planer – og for Heinrichs svære forhold til sin mor.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
"Indbrud" er fortalt af en tredjepersonsfortæller. Fortælleren er bundet til Heinrichs perspektiv. Det vil sige, at vi får beskrevet alting fra Heinrichs synsvinkel. Det er f.eks. tydeligt under hjemmerøveriet, hvor vores overblik over begivenhederne er begrænset, fordi Heinrich bliver overfaldet og mister bevidstheden:
Da han kommer til sig selv igen, hører han et skrig, men bliver i tvivl, om det kom fra ham selv. Han koncentrerer sig om at lytte. Han hører stadig lyde inde fra sin mors værelse, men han kan ikke regne ud, hvad det er, der foregår. Det lyder, som om nogen bruger sandpapir.
Ligesom Heinrich er vi overladt til vores egen fantasi i forsøge på at regne ud, hvad indbrudstyvene foretager sig.
Fortællersynsvinklen har også den virkning, at vi identificerer os med Heinrich. Vi kommer tæt på ham, fordi vi får indblik i hans indre tanker og følelser. Den indre synsvinkel lader os bl.a. forstå, at han er plaget af skyldfølelse, da han kommer hjem til sin mor:
Han gør ikke noget forkert, og der er ingen grund til, at han skal føle sig skyldig.
Omvendt betyder synsvinklen også, at vi ikke får et indblik i morens tanker og følelser omkring Heinrich. Hun forsøger at indlede en samtale, men han undviger. Derfor kan vi kun vurdere morens holdning til Heinrich på baggrund af hans antagelser.
