Hjemkomst af Katrine Marie Guldager | Analyse

Uddrag

"At man skal igennem en slags psykisk udvikling i livet er noget, der i vist omfang vil komme til at præge ethvert individs liv.

Man får i en periode den følelse af, at man ikke har brug for familien. Man afviser familiens kærlighed. En udelukkelse eller adskillelse med familien er den letteste løsning over en kort periode, men på sigt ville denne dukke op i bevidstheden og skabe indre konflikter. Ethvert menneske gennemgår faser i livet, og en af disse faser er identitetsdannelsen.

Hændelser, der foregår i denne fase, kan komme til at have afgørende betydning for individets liv og omgangskreds fremover."

Overstående er blandt andet, hvad Katrine Marie Guldager tilsyneladende forsøger at belyse i sin novelle ”Hjemkomst” fra 2005. Novellen er fra novellesamlingen ”Kilimanjaro”. Perioden, historien er skrevet i, afspejler sig i de senmodernistiske træk. Som Katrine Marie Guldager, skriver man i denne periode om almenmenneskelige livsvilkår og inddrager det såkaldte arketypiske, det vil sige de kollektive lag under bevidstheden, eller det metafysiske, altså det, der ligger uden for menneskelig erkendelse."
...

"Modsat er hans forhold til moderen meget dårligt. Da han ankommer hjem til hende, hilser Sebastian på en meget uhøflig måde. Han viser ikke moderen den kærlighed, som en almindelig søn ville have vist, hvis han havde set sin mor efter en så lang periode. ”Da han kom ind i huset, gjorde hun det, Sebastian altid havde hadet: hun omfavnede ham. Hun tog hans arme og tvang ham til at lægge dem om sig.”(jf. s. 10 l. 8-10). "
... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind