Historieopgave om dansk identitet 1800-1864

Uddrag

Hvilke begivenheder i 1800-1864 har haft indflydelse på dansk identitet?
I 1789 brød Den Franske Revolution ud hvor store dele af Europa endte i krig med Frankrig. Danmark var dog et af de lande som forblev neutrale og derimod fokuserede på at bibeholde sin udenrigshandel. Eftersom Danmark forholdte sig neutralt kunne de sejle frit omkring uden risiko for at fjenden konfiskerede både skib og last af fjenden. Dette benyttede andre lande sig også af, da der ikke var risiko for at fjenden erobrede skibet, når det bar dansk flag. Med tiden blev danske skibe dog også konfiskeret, da man fandt ud af at neutraliteten blev misbrugt og på dette led udenrigshandlen stor last af. England og Frankrig var store modstandere i krigen. Derfor ønskede begge lande, at forhindre Danmark i at indgå handler med modparten. Dette ønske blev indfriet af England, da tre engelske fregatter angreb den danske fregat ”Havfruen” d. 24. december 1799, da Havfruen ledsagede 12 handelsskibe, men englænderne måtte dog trække sig tilbage uden kamp. Der varede dog ikke længe før England igen angreb Danmark. Allerede d. 25. juli 1800 angreb fire engelske fregatter den danske fregat ”Freja” samt de seks handelsskibe der konvojerede den. Til trods for at Freja udøvede voldsom modstand var de ikke i stand til at vinde kampen. Dette nederlag betød at Danmark accepterede et tilbud fra Rusland. Dette medførte at Danmark indgik i et væbnet neutralitetsforbund, i besiddelse af Preussen, Sverige, Rusland og Danmark-Norge. Rusland havde på daværende tidspunkt fået en positiv forbindelse til Frankrig, og da disse flådestyrker samlet ville kunne sikre Englands nederlag, valgte England at sætte en flåde i vandet øjeblikkeligt, da de hørte om Danmarks accept af aftalen fra Rusland. Dette var man dog i Danmark bevidste om man placerede derfor blokskibe og både i en linje foran havnen syd for Trekroner i Kongedybet. Man gjorde dette for at tvinge englænderne så langt ud i Øresund som muligt og dermed forhindrede England i at angribe og beskyde København samt med et håb om at englænderne kunne presses så langt ud at de ville have problemer med den lave Middelgrund og dermed støde på grund.
D. 2 april 1801 sejlede englænderne i position syd for den danske forsvarslinje. Slaget trak længere ud end forventet og den engelske admiral Hyde Parker beordrede Lord Nelson, som ledte angrebet, til at trække sig tilbage. Dette ignorerede Nelson dog. I stedet skrev han et brev til den danske kronpris hvori han foreslog våbenhvile. Brevet blev modtaget en time efter Nelson havde sendt det. Halvanden time senere modtog Nelson et brev fra kronprinsen om at han indvilgede i våbenhvile og dermed overgav Danmark sig til England. Fredsforhandlingerne med England blev dog trukket i langdrag, …... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind