Fysik B Noter - Udgangspunkt i Orbit 1 og Orbit 2
- STX 3.g
- Fysik B
- Ingen givet
- 30
- 5663
Fysik B Noter - Udgangspunkt i Orbit 1 og Orbit 2
Noter jeg brugte under min fysik eksamen i 3.g STX.
Opgaven indeholder pensum fra fysik B, ting som; bevægelse, kraft, radioaktivitet, Universet, elektrisk kredsløb, arbejde, energi mm.
Noterne indeholder de væsentlige formler mm.
Udgangspunkt i ORBIT 1 OG ORBIT 2
Elevens kommentar
Opgaven indeholder få fejl, men er overordnet hjælp til formler og henvisninger i bøgerne.
Indhold
1. Bevægelse i en dimension. 4
1.1 Hastighed. 4
Middelhastighed. 4
1.2 acceleration. 5
Bevægelse med konstant acceleration. 5
1.3 Newtons love. 6
1 lov (Inertiens lov) 6
2 lov (kraftloven) 6
3 lov (loven om aktion og reaktion) 6
2. Kraft og bevægelse. 7
2.1 Kraftbegrebet. 7
2.2 Resulterende kraft. 7
2.3 arbejde. 8
3. Radioaktivitet. 8
3.1 Atomers opbygning. 8
3.2 Alpha, beta og gamma. 9
Alpha henfald. 9
Beta henfald. 9
Gamma henfald. 10
3.3 henfaldsloven. 10
3.4 aktivitet. 10
3.5 Afstandskvadratloven. 11
3.6 Halveringstykkelse. 11
4. Universet. 12
4.1 Afstandsbestemmelse. 12
4.2 stjerner 13
Afstand til fjerne stjerner. 13
4.3 Grundstoffers dannelse. 13
4.4 galakser. 13
Mælkevejen og andre galakser. 13
4.5 Rødforskydning. 14
Blåforskydning. 14
4.6 Hubbles lov. 14
4.7 Det kosmologiske princip. 15
5. Elektriske kredsløb. 15
5.1 Strømstyrke 15
5.2 Spændingsforskel 16
5.3 Effekt. 16
5.4 Resistans. 16
5.5 Ohms lov. 17
5.5 Modstand i serie- og parallel. 17
6. Tryk og opdrift. 17
6.2 Tryk. 17
Tryk i en væskesøjle. 17
6.3 densitet. 18
Luftens densitet. 18
6.4 Idealgasligningen. 18
6.5 Arkimedes lov. 19
6.6 Opdrift og Vejrballon. 19
7. Arbejde og mekanisk energi. 20
7.1 Arbejde generelt. 20
7.2 Skråt op ad bakke. 20
Tyngdekraftens arbejde: 21
Gnidningskraftens arbejde: 21
7.2 Kinetisk energi. 21
7.3 Potentiel energi. 21
7.4 Mekanisk energi. 22
7.5 Mekanikkens energisætning. 22
8. Energi og varme. 22
8.1 Energiomdannelser. 22
8.2 Effekt. 23
8.3 Nyttevirkning. (mangler sidetal) 23
8.4 Varmekapacitet. 23
8.5 Specifik varmekapacitet. 24
9. Lys og bølger 25
9.1 Det elektromagnetiske spektrum. 25
9.2 Lysets bølgemodel. 25
9.3 Frekvens. 25
9.4 Interferens. 26
9.5 Gitterligningen. 26
Optisk gitter. 26
Hvidt lys gennem optisk gitter. 26
9.6 kvantefysik. 26
9.7 Borhs atommodel. 27
9.8 Diffraktion. 27
10. Bølger, lys og musikinstrumenter. 27
10.1 Forskellige typer af bølger. 27
10.2 Udbredelse af bølger i luft. 28
10.3 Bølgeligningen. 29
10.4 Stående bølger. 29
10.5 Stående bølger i et resonansrør. 29
10.6 Strenge og blæseinstrumenter. 30
Uddrag
Bevægelse med konstant acceleration.
Når et legeme bevæger sig med en konstant acceleration a. har vi en bestemt ligning – dette kan f.eks. være et legeme der foretaget et frit fald.
Hvis vi skal se sådan en bevægelse på en graf (en t,v graf), vil det være ret (da hastigheden pr. tid er konstant) - Vi kan derfor også sige bestemme at accelerationen a, er det samme som liniens hældingskoefficent, da vi ved at v’(t) = a - Vi ved fra matematikken at når vi har v’(t) så betyder det, at hastighedsfunktionen v(t) er en stamfunktion til a... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
