Fribytter

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Fribytter” af Tom Kristensen. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som det er godt at have med i analysen. Derudover får du et resumé af teksten samt ordforklaringer og baggrundsviden, og endelig hjælper vi dig til at perspektivere og fortolke teksten.

Præsentation af teksten

Titel: ”Fribytter” (1920)
Forfatter: Tom Kristensen
Genre: Digt

”Fribytter” er det første digt i Tom Kristensens debutdigtsamling Fribytterdrømme, som udkom i 1920. Digtet bliver ofte betegnet som et programdigt for den litterære retning, vi kalder ekspressionismen. I digtet bliver fribytteren, som er en slags sørøver, et billede på digteren. Digtet handler umiddelbart om, hvordan fribytteren sejler omkring på verdenshavene og betragter fremmede og vilde lande. I en overført betydning handler ”Fribytter” dog også om, hvordan digteren skaber sine digte.

Uddrag

Herunder kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Tema

”Fribytter” tematiserer først og fremmest digterens rolle og arbejde. Digtet præsenterer en bestemt kunstneropfattelse, som er kendetegnende for ekspressionismen, hvor der er fokus på kunstnerens indre verden. Det er kunstnerens indre, subjektive verden, der er det vigtige, da den er den, der giver form til kunsten.

På den måde rummer ”Fribytter” også en tematik, som er mere filosofisk end kunstnerisk. Digtet præsenterer en bestemt opfattelse af forholdet mellem vores bevidsthed og den ydre verden. Digtet viser, at vi aldrig ser verden, som den er i sig selv. Vores opfattelse af verden er altid farvet af vores eget subjektive perspektiv. Vi er med andre ord selv medskabere af verden. Det er vores indre følelser og syner, der giver verden form.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Fribytter

[2]
Bedømmelser
  • 02-06-2022
    Givet af HHX-elev på 2. år
  • 02-06-2021
    Givet af 3.g'er på STX