Den forladte af Adam Oehlenschläger | Digtanalyse

Uddrag

Den Forladte er et digt, som blev udgivet i år 1803, skrevet af den danske guldalderdigter og forfatter Adam Oehlenschläger. Digtet omhandler en mand som har mistet, hvad han selv ser som, hans eneste sande kærlighed. Digtet beskriver hvor smertefuldt, det kan være at miste en person som man holdt af og elskede af hele sit hjerte. Oehlenschläger formår virkeligt at beskrive den følelse af håbløshed der kan overrumple dig, når du står i den situation som digterjeget står i.

I starten af digtet, fortæller digterjeget, at han sidder på en bænk og observere naturens skønhed. Han beskriver den skønne natur omkring ham, og dog ved man, at han ikke er lykkelig. ”Da Taaren i mit Öie taler og siger: Han er ikke glad”. Han græder, da han bliver tilbudt en anden mands brud, og da en pige spørger ham hvorfor han ej danser. I midten af digtet finder vi ud af, at han er ulykkelig, fordi at han har mistet en pige han elskede af hele sit hjerte. Han beskriver at hun havde lovet at elske ham til døden, men at hun nu befinder sig et sted hvor uskylden dør og lysterne våger. I slutningen af digtet, kan man sige, at digterjeget forudsiger hans egen død. Han er så nedbrudt af sorg, og dog kan han ikke tænke på andet end Stella. Alt det skønne han ser i naturen, sammenligner han med Stella, men intet er så godt som hende: ”Kierminderne saa huldt sig böie, men hvad er de mod Stellas Öie? Hvad Rosen er mod Stellas Kinderog Lærkens Slag mod Stellas Sang.”... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind