Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere folkevisen “Ebbe Skammelsøn”, som stammer fra middelalderen.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til folkeviseanalyse:

Folkeviseanalyse

Denne analysemodel hjælper dig med at analysere folkeviser, med fokus på ridderviser og trylleviser. Du kan bruge vores analysemodel til både undervisningen, skriftlige opgaver og eksamen. Vores analysemodel kommer omkring alle de elementer, som det kan være godt at have med i analysen, fx syrebadsteknik, formelsprog og rimtyper. Vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere folkevisen.

Uddrag

Her kan du læset et uddrag af vores analysehjælp:

Handlingsforløbet kan inddeles i tre faser

Tekstens komposition handler også om, hvordan handlingen er bygget op. Vi kan opdele handlingsforløbet i “Ebbe Skammelsøn” i tre faser, der dog ikke er lige store.

Først har vi en udgangssituation, der er præget af orden, men hvor konflikten og dermed kaos varsles. I “Ebbe Skammelsøn” er det ca. strofe 1-2. Vi hører, at Ebbe er ridder og forlovet med Adelus (= orden), men også at hans bror forsøger at lokke Adelus fra Ebbe (= kaos/konflikt).

Herefter følger en lang konfliktfase, hvor spændingen bygges op, og kaos hersker. Det er ca. strofe 3-26. Det, der sætter hele handlingen i gang, er, at Peder snyder sig til ægteskabet med Adelus. Han påfører nemlig Ebbe et ydmygende ærestab. Ebbe må nu afgøre, om han vil genoprette sin ære eller acceptere den nye situation. Han er under pres fra både slægten og Adelus for at acceptere sit nederlag. Situationen er anspændt under brylluppet, hvor alle tre personer i trekantsdramaet er til stede.

Til sidst kommer afklaringen, og i “Ebbe Skammelsøn” ender dén tragisk. Det er ca. strofe 27-32. Ebbe dræber både Adelus og Peder og sårer sine forældre. Han genopretter sin ære, men bliver dømt fredløs. Selve Skammel-slægten efterlades i en form for kaos. Men samfundet som helhed er igen præget af orden, fordi konflikten er blevet løst. 

Virkning

De tre faser har flere funktioner. Dels bidrager rejsen gennem faserne med spænding, så folkevisen bliver interessant at følge. Vi får godt nok at vide allerede fra første strofe, at denne fortælling ender tragisk, men vi vil stadig gerne vide, hvordan og hvorfor det går så galt for Ebbe. Samtidig skaber de tre faser en naturlig modsætning mellem orden og kaos. Modsætningen hjælper os med at forstå forskellen på et samfund præget af orden og et samfund præget af kaos, hvor individet kun tænker på sig selv. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind