Evalueringsopgave - Det fede liv | NF
- HF 1. år
- Naturvidenskabelig faggruppe
- Ingen givet
- 8
- 2407
Evalueringsopgave - Det fede liv | NF
Denne evalueringsopgave i den Naturvidenskabelige faggruppe handler om betydningen, som fedt har for mennesket og vores sundhed.
Problemformulering
Hvilken betydning har fedt for mennesket og vores sundhed?
For at besvare den problemformulering svare der på problemstillingerne:
1. Hvordan er fedt opbygget?
2. Hvilke problemer kan der være ved at indtage for meget transfedtsyre og mættet-fedtsyre?
3. Hvordan afspejler KRAM faktoren vores livstil, og hvilken betydning har det for den forventede middellevetid?
Studienets kommentar
En evalueringsopgave må ikke overstige 5 sider inkl. bilag. Denne opgave er altså ca. 2 sider for lang. Men derudover er det et godt eksempel på, hvordan man kan behandle emnet fedt i den tværfaglige evalueringsopgave. De tre fag inddrages på en spændende måde. Opgaven ville have være bedre, hvis der var et afsnit om fremgangsmåden og en præsentation af problemstillingerne. Sprogligt kan opgaven også forbedres.
Indhold
Indledning
Problemformulering
Problemstillinger
Delkonklusioner
Konklusion
Ekstra til eksamen
Litteraturliste
Uddrag
Indledning
Hvad indebærer det gode liv egentlig? Nogen ville nok mene, at det gode liv udelukkende handler om gode oplevelser. Andre vil hævde, at et godt liv må gå hånd i hånd med en sundlivsstil; det handler om at holde sig i form og spise sundt. Der er en stigende tendens til at snakke om fedt, men der er mange holdninger til, hvad fedt egentlig gør for vores krop. Er fedt udelukkende usundt? Er det alt fedt, der er usundt for kroppen? Og hvad kan KRAM-faktoren fortælle os om vores sundhed og fedtindtag? Mange mangler viden om fedt, og derfor er det meget relevant at beskæftige sig med fedt og hvilken betydning det har for vores sundhed
...
Hvordan er fedt opbygget?
Ligesom vi har brug for kulhydrater, har vi også brug for fedt, da det er en vigtig energikilde til kroppen. Det siges faktisk, at 25% af vores daglige energi skal bestå af fedt. Men fedtet bliver ikke kun brugt til energi. Det bliver også brugt til varmeisolering, oplagsnæring, opbygning af nye cellemembraner og til at kunne optage en række fedtopløselige vitaminer (A, D, E, og K-vitamin). Der findes fedt i stort set alt slags mad, men der er dog forskel på dem. Der er to typer af fedt: animalsk og vegetabilsk. Animalske fedtsyrer stammer fra dyr, mens vegetabilske fedtsyrer stammer fra planteriget i form af nødder, avocado osv.
Det fedt, vi spiser i vores mad, består af triglycerider, som man godt kan sige ligner et E, da der er tre fedtsyrer, der sammen er bundet til glycerolmolekylet. Glycerolmolekylet fungerer som et skellet for fedtsyrerne. De 3 fedtsyrer kan have forskellige længder og opbygning. Triglycerider er et lille alkoholmolekyle, som holder på fedtsyrerne. Bindingerne mellem fedtsyrerne er esterbindinger. En esterbinding er en kemisk funktion, der dannes imellem alkohol(-OH) og carboxylsyre(-COOH) under vandfraspaltning, hvor vandmolekylet bliver afskilt fra fedtet.
Rent kemisk kender vi fedtsyre fra de lange kæder af hydrogen(H)- og carbon(C)atomer.
Der findes forskellige længder for fedtsyrerne. Fedtsyrerne har mellem 12 og 22 kulstofatomer. Forskellen på fedtsyrerne afhænger af antallet af kulstofatomer og
dobbeltbindinger. De fleste fødevarer, vi køber, indeholder 14, 16, 18 eller 20 kulstofatomer i kæden... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
