Mellemkrigstiden i Dansk
Litteraturen følger to spor i mellemkrigstiden
Hvis du skal arbejde med mellemkrigstiden i Dansk, vil du typisk læse modernistisk og realistisk litteratur. Det er nemlig modernismen og socialrealismen, som er de dominerende litterære perioder i mellemkrigstiden.
Den modernistiske og socialrealistiske litteratur skildrer mellemkrigstiden på forskellige måder. Den modernistiske litteratur kigger indad i det enkelte menneske og viser, hvordan tidens store omvæltninger påvirker sindet. Socialrealismen har omvendt et udadvendt perspektiv, hvor der er fokus på de ydre omstændigheder hos større grupper af mennesker.
Herunder gennemgår vi kort kendetegnene for de to litterære perioders litteratur.
Den tidlige modernisme (ca. 1900-1945)
Modernismen er en litterær periode, som er kendetegnet ved at være nyskabende og eksperimenterende. Den tidligste modernisme begynder allerede at udvikle sig før 1. Verdenskrig, men i mellemkrigstiden får den nyskabende litteratur for alvor fodfæ...