Essay om menneskets forhold til naturen

Uddrag

Min fars forhold til blæsten kan måske virke lidt excentrisk på overfladen. Men ved nærmere eftertanke er det måske snarere et typisk eksempel på den måde, vi oftest forholder os til naturen i dag. Vi ser på naturen som et middel, ikke som et mål i sig selv.
Det var i hvert fald den første tanke, der ramte mig, da jeg så Allan Ottes maleri. Her er naturen noget, som mennesket udnytter efter forgodtbefindende. Billedet er et moderne landskabsmaleri. Det viser, hvordan livet på landet ikke er ren naturidyl, men tværtimod styret af et ønske om at udnytte naturens ressourcer.
Billedet består af tre planer. Vindmøllerne i baggrunden omdanner blæsten til energi. I mellemgrunden ligger høsten i runde halmballer. Og i forgrunden finder vi bunkevis af døde grise. En grum svinehøst. Nogle ligger på gulvet i et slags depot for døde svin, andre ligger i en rød, overfyldt container.
Billedets tre planer viser altså tre områder, hvor vi mennesker bruger naturen til vores egen fordel. Det sker dog på tre vidt forskellige måder. Vindmøllerne virker progressive og fremsynede, fordi de producerer energi uden at forurene. Marken er hyggelig på en måde, der minder os om den romantiske idé om livet på landet, som vi kender den fra fx fynbomalerne og Morten Korch. Her er den vilde natur blevet tæmmet og kultiveret af menneskets dyrkelse af jorden, men der vokser også forskellige blomster hist og her og giver motivet et romantisk præg. I forgrunden er den del af vores naturbeherskelse, som vi helst vil fortrænge. Et bjerg af døde svin. En grådig overflod... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind